Det danske fysiske medium, Einer Nielsen som døde i 1962, forklarede mig i 1990, at man i åndeverdenen er i færd med at producere en ny form for lys. Det blev kaldt ILLUMINATION (oplysning), lys som ikke skader mediummer eller ånder.

Mange som deltager i seancer er mistænksomme over for snyd, specielt nu om dage, hvor viden har erstattet overtro og andre grundlæggende ideer omkring kommunikation med ånder.
Jeg forstår godt hvorfor mediummer er nød til at arbejde inden for de egenskaber de besidder, men hvis de starter med at arbejde i mørke vil det have indflydelse på hele deres udvikling.
Hvorimod hvis de starter deres udvikling i lyset vil hele deres mediumskab udvikle sig i lyset.

Nogle mediummer binder sig selv fast til stolen for at bevise over for seancedeltagerne at de er ude af stand til at komme fri under seancen, men desværre beviser det intet når seancen bliver afholdt i mørke for ingen kan se noget… Andre mediummer har et svagt rødt lys tændt i kabinettet under seancen. De beder sitterne om at kontrollere at de stadig er fastgjort til stolen under seancen.
Yderligere laver nogle mediummer kontroleftersyn af fastgørelse midtvejs i seancen.
Ét medium er begyndt at arbejde i lyset, og andre eksperimenterer nu med lyset som er udviklet i åndeverdenen.

Det er mit ønske, at personer der deltager i seancer vil være med til at føre arbejdet ind i lyset og udvikle det fysiske mediumskab så der ikke længere kan sættes spørgsmålstegn ved de hændelser der opleves. IKKE MERE MØRKE…!

Jeg er en af de få personer, som har oplevet fysisk mediumskab med dannelse af ektoplasma som udviklede sig til formen af en afdød ung mand, hvorefter han svævede over til sin mor og talte til hende…

Dette er fysisk materialisation, og hvad det hele drejer sig om. Før i tiden blev det udført regelmæssigt i det røde lys.

Når spørgsmålet om snyd i seancerummet opstår, skal vi huske, at det er på grund af mørket at spørgsmålene kommer; det har altid været problemet ved fysisk mediumskab.

Nogle mediummer er desværre blevet afsløret i at snyde, men heldigvis har det ikke stoppet pionererne i at fortsætte deres evige arbejde for at fremme arbejdet med fysisk mediumskab.

Med al den moderne teknologi vi har nu til dags, er det i dag nemmere for os at afsløre snyd. Infrarødt kamera og lignende avanceret udstyr kan nemt placeres under stolene og opfange stemmer, lyde og bevægelser i rummet og gengive tydelige optagelser af hvad der foregår i mørket.
Før i tiden var bekymringen om, at mediummet kunne tage skade, men vi ved i dag, at brugen af infrarødt kamera kan bruges uden at gøre skade på mennesker.
Militæret benytter sig af disse muligheder, hvorfor kan vi ikke gøre det samme?

Ødelæggende anklager om snyd fra skeptikere bliver udtalt med mellemrum, når et medium er blevet opdaget mens han/hun har bevæget sig rundt i det mørke seancerum.  Dette er forståeligt, men ind imellem må vi erkende, at det ikke nødvendigvis er bevis på snyderi. Eksempelvis er der historiske beviser på, at mediummer har bevæget sig rundt i seancerummet med ektoplasma viklet omkring sig på grund af mangel på energi til at opbygge en separat materialiseret krop. Disse bekendtgørelser kommer både fra åndeverdenen og fra mediummer.

Skeptikere omtaler altid, at fænomenet er blevet afsløret når lyset er blevet tændt og mediummet er blevet opdaget udenfor seancerummet. I nogle tilfælde har mediummet så påstået, at en ondsindet ånd havde fået tilladelse til at komme igennem. Her er spørgsmålet så: ”Hvordan har denne ondsindede ånd fået tilladelse til at komme igennem i en fysisk cirkel”?

Det er næsten umuligt at identificere hvilke type fænomener der opstår, hvis mediummets placering er ukendt, og endnu sværere når seancen foregår i mørke.

 Hvad er virkelig nødvendigt ved denne form for mediumskab? – Større viden!

Større viden vil være med til at afværge de ødelæggende påstande der kommer fra personer, som ikke har den fulde indsigt i, hvad der kan opleves af fænomener i et seancerum.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at hvis snyderi bliver opdaget og bekræftet, så skal det offentliggøres.

I mine øjne er der alt for mange løse ender, og jeg tror, at det eneste vi kan gøre er at skrive om og forklare, hvad vi lærer og oplever og lægge al vores tillid i hænderne på vores guider.

Når det er gået galt, både før i tiden og nu, hvorfor bliver vores mediummer ikke advaret?

Vi har tillid til at vores guider ved alt, og at de gør alt, hvad de kan for at beskytte os, men i nogle tilfælde kan de ikke.  – Hvorfor kan de ikke det? Det er et spørgsmål mange stiller.

Spiritismen har til stadighed lidt under dårlig omtale, fordi den er blevet sammenkædet med mørket. Mørket er altid blevet associeret med ”dårligdom”, så hvorfor skal vi ikke føre spiritismen ind i lyset og udvikle og undersøge fænomenerne i lyset?

Det glæder mig at vide, at nogle cirkler nu er startet med at sidde i lyset, så forhåbentlig bliver vi snart i stand til at give svar på de mange fornuftige spørgsmål der bliver stillet.

Vi kan ikke længere nøjes med at svare: ”Det er fordi…”.

Vores verden i dag har plads til moderne teknologi i seancerummet!

Marion Dampier-Jeans.

]]> http://mariondampier-jeans.com/2012/de-problematiske-folger-ved-at-afholde-seancer-i-morke/feed/ 0 http://mariondampier-jeans.com/2012/hjemkomst-cirklen-i-kobenhavn-soger-et-medlem-mere/ http://mariondampier-jeans.com/2012/hjemkomst-cirklen-i-kobenhavn-soger-et-medlem-mere/#comments Tue, 10 Apr 2012 14:56:46 +0000 Marion Dampier-Jeans http://mariondampier-jeans.com/?p=3351 Continue reading →]]>

Det danske fysiske medium Einer Nielsen, som døde i 1965, ønskede i sin tid at udvikle sit mediumskab i sin cirkel til at arbejde med den gamle form for ektoplasma og føre arbejdet ind i lyset.

First a lecture in mediumship, and the history of the former mediums in the Nordic countries, and the research in to the way they worked, were given.

At both demonstrations 30 people were present, including the two physical Norwegian circles “Morgendemningen” and “Solveig Circle”.
Because the demonstration took place in total darkness I have to relay on the observations of the sitters and what they felt.

The guide Yellow Feather was the main speaker of Warren’s spiritual team.

Tom manipulated the ectoplasm and Luther was helping out in general.

At previous demonstrations with Warren in Denmark, Luther has been very loud and happy to frighten the sitters and his language has not always been spotless, but this time he was more modest and a lot calmer, and he stayed closer to the cabinet than we have seen earlier.

Yellow Feather took charge of most of the demonstration. His language was also a lot calmer and he hardly uttered one swear word.

Both of the guides and Tom were a lot calmer than previously and never far from the cabinet.
I have been involved in demonstrating physical mediumship for nearly 36 years and for me it was very interesting to see the shift in the approach of the guides.

The illuminated board also stayed very close to the cabinet showing first small fingers from a child and then a grown up hand. Unfortunately the sitters in the back of the circle couldn’t see this.

During one of Warren’s demonstrations in Denmark last month Louis Armstrong came through and he then said to me that if I could get hold of a trumpet for this demonstration he would materialize and play it for me.  Louis Armstrong did not appear, but Yellow Feather played the trumpet to the best of his abilities.

At the same demonstration Winston Churchill promised me a signed Ration book from the 2^nd World war.  Mr. Churchill appeared and told me he had left the book in the circle but it couldn’t be found when the lights came back on… (maybe it will appear in another place one day?).

Monica Haugen and her chair was moved by Luther into the middle of the room and then the chair was tipped backwards and forwards as if it was a rocking chair. Monica almost fell off the chair. She found the experiment very interesting as the first push came from behind while she was sitting with her back to the wall.

The spirit of a lady named Helen also appeared in a mild and calm voice. During the lecture earlier on a woman had asked why it was mostly men acting as guides and speaking out during séances. Helen had listened in at that time and she now told us that this was not true. She also told us that it was very important to get the demonstrations in to the light and that she would help out…
Helen went over to Monica, who sad next to the cabinet, and stroked her head and hands. Monica said that her hands felt small and her touch was very gentle and full of love and compassion.

Luther asked if we would like to see a dematerialization of the medium.

He then brought the chair out of the cabinet and placed it in front of Kjersti Rendum and Roar Kristiansen. They were then asked to feel if the medium was sitting in the chair – they both acknowledged that he was sitting in the chair with the cable ties around his arms and rope around his feet.

Then the chair made a noise and shook and Kjerstri and Roar had to check if the medium was there. The answer was NO. The cable ties were still on the chair but the rope had gone. Then the chair shook again and the medium was back in the chair with cable ties around his arms – but the rope had disappeared.

During the demonstration few of the sitters were touched, felt cold winds and different smells.

When Helen came in to the room the sitters sitting close to the cabinet smelled a sweet perfume.

The séance lasted for about 3 hours.

/Marion Dampier-Jeans

Cirklerne mødes en gang om ugen, og flere af sitterne kører flere hundrede kilometer hver uge for at deltage….

Det er en stor glæde at se at den åndelige verden støtte disse cirkler, og håbet er, at dagen vil komme, hvor de kan have gæster i cirklerne – med håbet om at deres kære kommer igennem til dem gennem uafhængige stemmer og materialisation.

Vi tager og udfører det arbejde, som vores skandinaviske mediummer efterlod os. I deres ære arbejder vi for at sætte de to verdener sammen.

Cirklerne:
Lysets Hus (Århus spiritistkirke) har to fysiske cirkler, og efter næsten 2 år er der begyndt at komme de første spor af at Einer Nielsen har været på besøg. Stemmen i Lysets cirkel er næsten den samme, som den var i begyndelsen hos Hjemkomst cirklen da Einer Nielsen kom for at hjælpe. Små skridt bliver taget og aktiviteter er begyndt at ske.

Hjemkomst cirklen i København har fænomener, stemmer, bankelyde, berøringer, dyb trance, og nu og da stemmer der kommer igennem på en uafhængig måde, objekter der flytter sig… og fire forskellige ånder kan høres tale – alle er del af det åndelige team.

Solveig cirklen i Oslo, Norge, er nu begyndt at få deres fænomener: bankelyde, flytning af møbler. Einer Nielsen besøger også denne cirkel.

Morgendæmringen i Trondheim, Norge, har lyde, bankelyde, stemmer, flytning af ting der ligger i cirklen. Der er en meget stor energiopbyggelse i denne cirkel. Einer Nielsen er også på besøg her.

Alle cirklerne er under ledelse af det fysiske medium (i åndeverdenen) Einer Nielsen og af Marion Dampier-Jeans.

Buddhister mener, at organ- og vævs donation er op til det enkelte individ og dets samvittighed. Buddhismen taler dog generelt for donation af organer og væv, og betragtes som en barmhjertig handling.

Katolicismen betragter organdonation som et tegn på velgørenhed, kærlighed og opofrelse. Organ- og vævsdonation er moralsk og etisk helt acceptabelt. Pave Benedict XVI er registreret donor og kalder det en kærlig handling.

Islam tror stærkt på princippet i at redde menneskeliv. A. Sachedina fra Transplant Proceedings siger: ”Hovedparten af de Muslimske studerende, fra de forskellige grene af Islam, har påberåbt sig retten til at redde menneskeliv, og har givet tilladelse til, at organdonation er en nødvendig handling for at sikre det noble mål.

Jehovas Vidner mener ifølge bladet Vagt Tårnet, at spørgsmålet om organdonation er op til det enkelte individ. Det er almindelig kendt, at de fleste tror, at Jehovas Vidner er mod organdonation på grund af deres holdning til blodtransfusioner, men faktisk går de ind for organdonation hvis betingelsen om, at alt væv og blod skal være renset fra organet, før det bliver transplanteret.

Jødedommen. Alle de fire grene inden for jødedommen støtter op om, og opfodrer til donation. Ifølge Den ortodokse Rabbi Moses Tendler, som siger: ”Hvis man har mulighed for at donere et organ for at redde et andet menneskeliv, har man pligt til at gøre det,  selv om man aldrig får kendskab til, hvem modtageren er.”

Det grundlæggende princip i den jødiske tros etiske holdning er: ”Det uendelige værd af et menneskeliv inkluderer også hornhinder, idet bevarelsen af synet anses for en livsbevarende operation”.

Lutheraner. I 1984 vedtog Lutheranerne en resolution som bekendtgjorde, at organdonation bidrager til menneskets humanitære velbefindende. Man kan udtrykke en form for opofrelse over for et medmenneske i nød. Man opfordrer menigheden til at blive organdonor, og tage alle de nødvendige skridt til at få legaliseret sit synspunkt over for familie og andre i form af et underskrevet donorkort.

- – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - -

Af Suzy Parker, homøopat.

Når du konsulterer en homøopat, er et af de spørgsmål, du vil blive spurgt om, din helbredsmæssige ”familiehistorie”. Det er fordi, vi anerkender at et menneske er et direkte resultat af dets genetiske arv, f.eks. dets personlighed, øjen- og hårfarve og psykisk styrke eller svaghed. Dette kaldes arveanlæg.

Arveanlæg er en meget vigtig del af det helhedsbillede, vi får af en klient. Det er anerkendt, at hvis et menneske får en blodtransfusion, kan det påføres donorens arveanlæg. Det gælder også ved organtransplantation – dette kaldes cellulær hukommelse.

På den engelske tv-kanal 4 blev der i en udsendelse diskuteret fakta omkring hvorvidt et hjerte kan ”tænke” eller ej. Her kommer et citat fra en af eksperterne taget fra referatet af udsendelsen:
”Fantastiske nye beviser har fået forskere og specialister til at tænke om igen. Det er blevet anslået, at mellem 5-10 % af alle hjertetransplanterede har en særdeles udsædvanlig oplevelse af at fået nye interesser, smag og lidenskaber som stammer fra den uheldige hjertedonor.

Hjertespeciallister som oprindelig tog afstand fra disse fænomener, og forklarede dem som en bivirkning fra den medicin organmodtageren indtager, er nu blevet tvunget til at se nærmere på de foreliggende beviser.”
(Kilde: Mindshock: Transplanting Memories? Channel 4 television, UK, 26 June, 2006 at 10pm BST).

Kanal 4 beskriver selv dette program på følgende måde: “I de senere år har adskillige hjertetransplanterede rapporteret om uventede sideeffekter som f.eks. vaner, erindringer og ønsker som de ikke havde før transplantationen. Undersøgelser viser, at disse tilfælde ikke er isolerede.

Filmen ”Transplanting Memories” møder patienter, som forsøger at forstå, hvad der er sket med dem. Den følger organtransplanterede, når de får kontakt med familien til donor i et forsøg på at forstå deres nyfundne egenskaber i livet, og den viser forskere, som er pionerer inden for forskning af den biokemiske basis af erindringer i vores egne celler.

Er videnskabens forståelse af hvordan hukommelsen fungerer så lige til, som det fremføres??

(Kilde: http://www.channel4.com/health/microsites/W/who gets the heart/).

I met Leslie Flint for the first time in London England in 1978; we both went to an event The Physic Dinner and Dance which took place for many years and was an occasion for mediums and healers meet to relax and learn about each other.

The next time I sat with Leslie was in 1982. I was invited to sit with him in Paddington London in his home. His séance room looked like a small cinema,  but comfortable, we did not sit in a circle but in a row of 5. On cinema benches we looked towards Leslie Flint. Lesley talked about mediumship; he was not in favor of mediums. He said that mediums today came from an assembly belt like in a factory. He said that they did not understand the meaning of mediumship.

After a few minutes Mickey, his cockney spirit guide came through. Leslie was fully awake, sitting snorting, like he had smoked too much and was clearing his throat. This irritated Mickey, and he asked him to shut up. We could hear their voices taking on top of each other, one voice overlapping the other – they were talking at the same time – telling each other off. I found this interesting to hear. Mickey more than once asked Leslie to be silent. This made sitters smile. It was like a normal conversation between friends.

Mickey was a funny young boy; sometimes he could be rather hostile, especially if the questions put to him were irrelevant to spiritualism or Spirit. If the questions put to him were about New Age he would flip out.

He also had a lot of sympathy for other people. He once told a man whom I know of, that Mickey was very sad for him because his wife, Sue, had passed away many years before but she had never come through to him. He had been sitting with Leslie for about ten years and he had never received a message from her, despite their having been married for many years.

Then Mickey said: “Funny we had some foreign speaking spirits coming through some time ago, but the sitters did not understand what they were saying. There is another foreigner here today” (meaning me, being Danish) and he asked me to listen to a tape that had been made previously. I thought the voice in the tape was speaking in an Eastern European language and was allowed to borrow the tape. The voices were very stressed and fearfull. There was about three voices talking to each other; it was like listening to a conversation between them.

I took the tape to a friend of mine, Ruth, whose parents came from Poland. She told me that this was a conversation between three people who were going to the gas chambers during the Second World War. These lost spirits had found their way into the séance.

Some time later I was invited again, this time with my Husband Simon. Suddenly a voice came through, and speaking in Danish it said: “Marion jeg er glad for at du blev skilt” – it was my Father – he told me he had learned a little English, and would I like to hear it? He then repeated in very bad English: “Marion I am glad you got divorced.”
Nobody in that room knew that I was married before, and had now married Simon.

Nobody knew that my father could not speak or understand English. The English accent was very bad, but my father’s accent in Danish was perfect.

About 1998 (after Leslie Flint had died) I was invited to another séance with a different physical medium. Leslie Flint came through accompanied by Gordon Higginson. They came up to me and said: “Do you remember the Psychic Dinner and Dance we all went to”? Then they told me something that was done that evening that nobody else knew. They also described the evening dress I wore and told me its colour. They were both very charming. Then they reminded me about the TV- and radio programs we had made together….

This is not the first time I have had a message in a foreign language. I was invited to sit in a Circle in Germany with the medium Kai Mügge of the Felix Experimental Group. In that séance, I received a hand written message in old fashioned Danish language, written by a Danish physical medium Einer Nielsen. This note can be seen here on my home page. This shows that languages have no boundaries, if the communication is strong.

Something I have understood over many years, is that we are all different, different nations, with different views, so why not communicate in your Mother Tongue? This has happened in the past many times.

Leslie Flint excelled in this independent direct voice mediumship. Once good, clear, resonant voices are produced, these voices can be matched with the same voices of the persons from the afterlife when they used to live on earth. This process would be ‘scientific’ when electronic instruments are able to match the voices and obtain a correlation of ’1′. It also will be objective and repeatable.

Snyd inden for mediumskab, i særdeles fysisk mediumskab, er desværre en velkendt faktor. Men hvad sker der, når det ikke er et medium, der forsøge at bedrage – men en “udenforstående”??

Er det rimeligt, at mennesker med ufine intensioner – hvad enten det er negative skeptikere eller almindelige mennesker – forsøger at fuske med sandheden?

Jeg har med mine mange års erfaring med åndeverdenen lært, aldrig at tage information af nogen art for gode varer, uden at være positiv kritisk over for sagen og stille spørgsmål ind til det. Ånderne har lært mig, ja de nærmest beder os alle indtrængende, om at undersøge og ikke stille os tilfredse med svar, der er utilfredsstillende.

Jeg får løbende henvendelser fra folk, der præsenterer mig for et billede med åndelig aktivitet, samt en dertilhørende historie. Men når mennesker begynder at manipulere med virkeligheden, og når det vedrører åndeverdenen, der står uforskyldt indblandet i denne sammenhæng, så bevæger vi os i en meget kedelig retning!

Billederne ovenfor blev sendt til mig med følgende forklarende historie:

“Hej marion.. først tak fordi du vil prøve at hjælpe os… først vil jeg svare på om vi kender pigen.. jeg kender hende ikke men alle mine tre børn har set hende igennem deres opvækst (som en tilstedeværelse). Hun er åbenbart knyttet til min datter X, det er hende på nr 2 billede sammen med hunden. Vil lige fortælle at X ofte ser hende men hun er ikke bange… mange julehilsner fra XX.”

Jeg kontakter herefter en ekspert, jeg kender, inden for området omkring manipulering og snyd af billeder, og han bekræftede kun min mistanke om, at der var noget lusket ved billedet.

Herefter skriver jeg tilbage til XX, og fortæller beder om yderligere oplysninger omkring billedet, for at kunne fastslå dets ægthed.
Men der går ca. en måned, før jeg hører fra hende igen og denne gang får jeg følgende to henvendelser retur fra XX:

“Ups, alt det jeg skrev er væk men fotoet er af min datter og det andet er et hun har taget..sender det til dig fordi jeg tror du vil finde det interessant..jule knus fra XX

hej marion …nu fik jeg det rigtigt skidt indeni… det er mig som har skrevet til dig…er midt i en uddannelse og har fuldstændigt svedt det ud igen..er startet nyt praktiksted og det har taget min fulde opmærksomhed…dette billede jeg har sendt dig har jeg fundet ud af er svindel…der er åbenbart et app på iPhone som man kan hente ned..er frygeligt ked af at jeg har brugt din tid på sådan noget…men vidste det jo ikke….så beklager endnu engang rigtigt meget..kærlig hilsen XX”

Se, nu ændrer historien og fakta sig pludselig drastisk!
Jeg skriver atter tilbage til XX og får denne gang dette sidste svar:

“Nu vil jeg prøve at forklare… pigen på dette billede ligner en pige som mine børn igennem deres opvækst har set…og som stadig er omkring min datter X…derfor troede jeg jo også på billedet.. pigen med cigaretten kender jeg ikke, men det gør min datter…har spurgt X om du må bruge billedet og hun siger ja hvis man kan sløre pigen med cigaretten..har jo selv oplevet åndelige ting men dog aldrig set dem… har lært en meget vigtig lektie i alt det her..og det er at som du selv skriver der findes rigtigt meget svindel og humbug i alt dette her..og har det rigtigt skidt indeni…blev jo meget overrasket da jeg så billedet… og havde ingen anelse om at nogen kunne finde på at kunne finde på sådan noget syntes slet ikke om det…kh XX”

Så fra at starte med at være meget konkret mht. fakta om billedet ændrer historien sig 180 grader.

Ét er, at det rent faktisk er ånderne der fremstår som syndebukke her (sammen med den/de personer, der står bag usandhederne), men har de personer, der står bag dette, tænkt over de andre konsekvenserne?

I dette tilfælde den lille pige, der på billedet figurerer som død. Hvem er hun? Hvad siger hendes forældre til, at hun bliver fremstillet på denne måde? Hvad siger siger den levende pige på billedet til det?

.
Kortfilmene er lavet for at ære vores gamle mediummer i Norden, for vi har en arv, der er værd at være stolte af!
Vi havde mediummer i særklasse, som har givet os så meget viden og bevis om livet efter dette liv; at vi aldrig dør, og at det er muligt for vores to verdener at komme i fysisk kontakt med hinanden.

De gamle spiritister og mediummer nærede respekt og tillid til hinanden og lærte af ånderne, de arbejde sammen med. Det var en af årsagerne til at de fysiske cirkler opnåede helt igennem vidunderlige resultater, som vi i dag med stor beundring kan se op til.

Spiritismen og det fysiske mediumskab er nu efter godt 50 års hvile på vej tilbage. Det er mig en stor glæde at være med til dette arbejde sammen med åndeverdenen og andre spiritister her i Norden.

Seancen blev holdt på øen Tautra en times kørsel fra Trondjem. Tautra ligger for enden af Trondhjem Fjord, og den to-dages workshop var tilrettelagt af Monica Haugen fra organisationen  Spiritus Omni der promoverer norske mediummer samt deres historie af fænomener inden for internationalt mediumskab.
Med-tilrettelægger var undertegnet, som repræsentant for fysisk mediumskab i Skandinavien.

Det lokale, som seancen skulle afholdes i, var til dato det største lokale, som det fysiske medium Kai Mügge fra Felix Experimental Group (FEG) og hans partner Julia H havde holdt demonstration i.

Bygningen var en stor træhytte på 70 m2 og 3,4 m. til loftet. Om lørdagen deltog 17 personer og om søndagen var der 15 deltagere.

Hytten var blevet tømt for inventar til formålet på nær en sofa og et stort flygel. På grund af det ekstraordinære store lokale, blev det grundigt undersøgt af 3 personer. Selv det høje loft blev fejet så det var helt sikkert, at der ikke var effekter eller elektriske apparater gemt af vejen nogen steder.

Efter en kort meditation blev mediummet Kai Mügge afklædt og hans krop gennemsøgt af Marion i et baglokale. Marion gennemsøgte også det tøj han skulle iføre sig til demonstrationen, før han fik lov til at tage det på. Tøjet bestod af: En mørk bomuldsskjorte, lange bomuldsbukser og et par sko.

Man opfordrede mig kraftigt til at observere hver eneste bevægelse, fra han forlod baglokalet, med begge arme i vejret, til han trådte ind i demonstrationslokalet, hvor han gik direkte ind i kabinettet uden at røre en eneste ting på vejen.

Som alle andre blev Julia også undersøgt og fundet fri for uønskede effekter, og med det var alle forberedelserne tilendebragt.

Lørdag aften tog det lidt længere tid end søndag aften før mediummets åndelige leder, professor Hans Bender, kom igennem – det kan skyldes rummets størrelse. Begge aftener bød han alle velkommen med kloge ord og megen venlighed.

I samme sekund Hans Bender begyndte at tale, begyndte alle effekterne mellem kabinettet og ”fokuspunktet” 2,20 m. væk at bevæge sig.

Efter en kort introduktion fortalte Hans Bender, at der var personer til stede, som gerne ville give sig til kende over for nogle af de tilstedeværende sittere.

Et af navnene han nævnte var ”Pedder”, et almindeligt navn som han alligevel stavede, så der ikke kunne opstå tvivl. Derudover opfordrede Hans Bender os til at lægge mærke til en speciel lyd på gulvet.

Det vi hørte var lyden af dansende fødder på gulvet. En kvinde ved navn Målfrie Hollberg blev lykkelig over at genhøre lyden af hendes afdøde gamle dansepartner ”Pedders” dansende fødder hen over gulvet.

Efter dette begyndte flyglet at spille. Det var placeret ved væggen over for kabinettet, og vi kunne tydeligt høre, at der var nogen som prøvede at spille på det. Samtidig hørte vi ret høje ”rappings” på oversiden af flyglet. Der var ikke adgang til flyglet hverken fra kabinettet eller cirklen.

Jeg sad nærmest kabinettet og kunne følge med i alle detaljer, hver en bevægelse og hvert et åndedræt fra mediet. Samtidig bad jeg begge aftener personen, der sad ved siden af mig, om at lægge sin hånd på mit ben og tilkendegive over for deltagerne, at jeg ikke på noget tidspunkt rørte mig eller flyttede på min stol. Dette blev bekræftet begge aftener.

Forsøget med lommetørklædet var også vellykket.

Fra det øjeblik en ung norsk mand Robert Guin, som er fysisk medium, satte sig på sin stol, blev han konstant berørt af materialiserede hænder, det stoppede ikke, men blev yderligere forstærket da hans cirkelleder Monica Haugen fik lommetørklædet i hånden. Det svingede gentagne gange i høj fart over i Roberts ansigt samtidig med at berøringerne på begges hænder tog til. Pludselig blev lommetørklædet revet ud af Monicas hænder, fløj op i luften, ud af cirklen og derefter helt op under loftet…

Der kom også åndelys, nogle var blå og fløj rundt udenfor cirklen og op under loftet i rasende fart.

Hver gang et fænomen opstod, blev Julia og jeg bedt om at holde på mediets arme og ben og bekræfte over for publikum, at vi gjorde det så længe fænomenet varede.

Der blev også dannet ektoplasma i en lys hvid farve – næsten som candy floss. Hans Benders materialiserede hånd kunne ses.

På grund af at søndag aftens demonstration havde mere energi end lørdagens, havde aftnerne forskellige eksperimenter. Eksempelvis fortalte Hans Bender søndag, at han ville forsøge om det var muligt at vise ansigter af ånder i ektoplasma -og det lykkedes! Ektoplasmaet var grå,  tyk og tæt på mediets krop. Da den røde lygte lyste på ektoplasmet så man et kvindeansigt med mørkt synligt hår. Ansigtet var synligt for alle og lå dybt og fladt i ektoplasmen. Der var nogle ru dele i ektoplasmaet, der ligesom hang ned fra dens tekstur. Ansigterne blev set af alle sittere. Ud af den samme ektoplasma materialiserede Hans Bender igen sin hånd, men denne gang holdt mediet en ret stor mængde af denne underlige substans i en af sine hænder tæt til kroppen, og ud af hans hånd voksede nu endnu en hånd som vinkede til os.

I anden del, som kommer senere, vil jeg forklare hvad jeg personligt så og genkendte, f.eks. den mirakuløst forlængede hånd jeg mærkede, da jeg skulle holde Julias hånd over mediummets ben af kontrolhensyn.