Er dit hus hjemsøgt?
Hør interview med mig her, hvor jeg fortæller om hjemsøgte huse…
Den der søger på en positiv måde bliver også hjulpet på vej i sin spirituelle udvikling – måske imod at blive et medium. Det tager lang tid at udvikle disse evner (gave). Hver person udvikler sig på sin egen måde, ligesom vi alle har forskellige personligheder. Og det er ikke alle, der kan blive et medium, dvs. høre ånderne eller se dem, men det betyder ikke, at du er en fiasko. Du kan få en dybere og en bedre forståelse, hvis du udvikler din spirituelle forståelse; at du ser den verden, som du bor i med medfølelse og forståelse, og forstå at du selv har ansvar for dit liv. Det kræver stor disciplin og træning at udvikle sig indenfor det spirituelle. Og det er ikke noget, du kan læse dig til på 6 måneder, men det er en undervisning, der kører hele livet igennem.
Hvad der er sket i Danmark over de sidste år er en spirituel bølge. Og tilsyneladende er over halvdelen af Danmark i øjeblikket hjemsøgt. Jeg har fået ca. 5000 e-mails og breve, hvorover halvdelen har besøg af åndeverden, eller det de kalder onde ånder.
Jeg ved med 40 års erfaring, at der er meget fantasi indblandet, når det kommer til huse, der er hjemsøgt. Og skylden ligger ikke bare på den nye bølge om ånder, men kommer fra alle de gyser- og spøgelsesfilm, vi ser. De fleste af disse film er lavet for at gøre folk bange, men har ikke noget med virkeligheden at gøre. Men efter at de nye programmer om ånder er kommet ud på Dansk TV, er der mange, der har stor frygt eller er blevet hysteriske pga. af de uhyggelige film.
Jeg har modtaget en e-mail, hvor en clairvoyant har fortalt en familie, der var hjemsøgt, at de ånder, der var i huset, sad inde i deres børns teddybjørne. Og om natten, så laver de ballade og vil være slemme imod den familie. Vores fornuft burde fortælle os, at dette ikke kan lade sig gøre.
Jeg får e-mails, hvor folk beklager sig, at de har uheldet med dem, fordi deres vaskemaskine, køleskab og bil er gået i stykker. Og de har fået fortalt, at det er en dårlig ånd, der havde gjort dette. Men skulle de ikke først undersøge, om alt det elektriske er gammelt, og om de ting måske kun holder i 10 år og går i stykker? Jeg spørger igen, hvor er vores fornuft henne?
Jeg fik at vide, at der var en familie, der kunne lugte en grim lugt. Den kom og forsvandt, og de kunne også høre skrabelyde. En clairvoyant blev tilkaldt, og de fik at vide, at der var sket et mord i huset mange år tilbage, og det var det, der kunne lugtes. Sandheden var, at de havde rotter, og de kom igennem toilettet og derfor lugtede der.
Der er mange af disse omstændigheder, folk skulle have undersøgt først og fundet ud af, om der kunne være en anden forklaring .
Min Veninde Val Lundquist, som var leder af min fysiske cirkel, fortalte mig, at hun vågnede op forleden dag, fordi hendes seng rystede og vippede op og ned. Hun tænkte til sig selv, hvad sker der nu, hvad vil åndeverdenen mig? Det var sket før, men denne gang så meget, at hun gik neden under og sov på sofaen. Hun blev vækket af sin telefon, som ringede. Vores fælles ven, Michael, fortalte hende, at der havde været et jordskælv i England. Val sagde: Oh my God, der beskyldte jeg åndeverden for at lege med mig midt om natten.
Vi skal passe på, for mange vil gerne hjælpe, men ikke på den rigtige måde. Nogle vil fortælle dig, hvad du gerne vil høre, og hvis bare det lyder godt og er farligt, så er der penge i det.
En ung dame fik at vide, at der i hendes hus var en ung pige, der have slået sig selv ihjel. Hun hadede damen i huset og hendes dreng og prøvede at gøre dem fortræd. Denne pige skulle have boet der for 2 år siden. Damen i huset undersøgte dette, men der var hverken avisudklip eller bevis på, at dette var sket. Stakkels dame. Hun prøvede at få den clairvoyante til at hjælpe endnu en gang, for det spøgte stadig væk, men den clairvoyante svarede ikke, men en ven til den clairvoyante gjorde og svarede: “Du må bare lære at leve med det”. Hvem har ansvaret for dette ??
Det er farligt at sidde og spekulere for meget over disse besøg fra åndeverdenen, for vi kan blive syge af det. Vi skal bruge vores fornuftige hoved og tænke først, for vi skal hjælpe os selv, før vi begynder at skyde skylden på ånderne. Og vi skal lære, at vi har et eget ansvar.
En præst kan også hjælpe med en positiv bøn. De kender til dette. De mange negative oplevelser skyldes mangel på forståelse og træning og ren frygt. Men vi kan overkomme alt dette negative, og det kan vi gøre ved at være positive og huske, at vores venner i åndeverden blander sig med os i kærlighed, som de med glæde giver til os.
Ud af de mange steder, jeg har besøgt, har der kun været få steder, hvor der virkelig var det, vi kalder onde ånder. I min bog Mit liv med Ånderne forklarer jeg også om hjemsøgte huse og giver forklaring med sager, jeg har været inde i.
Det bedste er at lære, hvad det åndelige er, og hvad der er ens egen frygt, hvad der er fantasi, og hvad der er virkeligheden. Vi finder snart ud af, at den åndelige verden er her for at sige, at de elsker os, og at de har det godt, og at døden ikke er at frygte.
.
Drømme
Drømme kan være en ren fysisk reaktion eller spirituel aktivitet. Det kan derfor være meget svært at forklare eller oversætte, hvad det er der sker i en drøm. Ikke alle drømme kan oversættes, mange drømme viser sig i symboler som betyder noget helt andet end det vi tror, og det kan være ens oplevelser eller reaktioner, der er tæt på vores jordiske liv, som vi drømmer om. Drømme er ofte dagsrester, en måde hvorpå vi kan slippe det fra vores underbevidsthed, og på den måde komme videre i livet. Drømme er ikke noget nyt fænomen, heller ikke at der kan være budskaber til os i drømmene. I Biblen er der skrevet om drømme. De historier handler om forvarsler, der blev givet via drømme.
Når vi sover er der en mening med det; vi trænger til at slappe af fra vores krop og i vores krop, samtidig med at vi giver slip på bevidsthedent. Kroppen fungerer som en maskine. Den arbejder hele tiden, og er meget kompliceret, mere end andre maskiner vi kender til her på jorden. Men ligeså vel som man slukker for andre maskiner en gang i mellem eller sætter dem på “stand by”, ja, ligeledes har vores krop brug for denne pause, så den kan få fred til at slappe af i. Selvom vi sover stopper vores maskine ikke, men den slapper af og vores ånd trækkes ud fra kroppen. Der er et link til kroppen under søvn, som er en sølvtråd, der forbinder vores krop og vores ånd. Vi vil altid bevare dette link imellem kroppen og sjælen i vores sovende tilstand. Når vi sover og ånden er fri fra kroppen, er vores ånd i den del af den åndelige verden, hvor den kan gå frit omkring. Men fordi vi stadigvæk er tilknyttet vores ”sølvtråd”, kan vores ånd ikke se, hvad der sker andre steder i åndeverden eller gå hvorhen den vil. Der er grænser for hvad vi kan med vores ånd så længe den stadig er fastgjort til ”sølvtråden”.
Når man er død, kan man komme alle steder hen – der er ingen begrænsninger mere, men vi skal stadigvæk lære at kravle førend vi kan gå for at nå de højere vibrationer. Som vi bliver lært på jorden skal vi også lære i åndeverden.
I drømme ser man ofte vores afdøde slægtninge og venner, og vi kan tale sammen, lære sammen. De kommer ofte for at sige farvel, eller trøster os, hvis vi er meget kede af det. Der er andre gange hvor vi får forvarsler i drømme – om ting der vil ske i fremtiden. Disse varsler er ikke altid voldsomme, selvom det vi ser mest omhandler ulykker eller katastrofer rundt omkring i verden.
Den dag vi dør og vores sølvtråd er skåret over, så ved vi præcis hvilke drømme vi har drømt omkring den åndelige verden – vi vil genkende det hele.
I Norge kaldes sådanne drømme for sandrømme, og der er mange der arbejder med drømme indenfor den alternative verden. De tyder drømme, men de ser aldrig åndeverden. De lærer at forstå disse drømme, oversætte dem udfra de symboler de ser, og kan på den måde hjælpe dem, der ønsker at få forklaret deres drøm.
Det er en misforståelse at tro på, at alle medier skal det samme, lære det samme eller arbejde på den samme måde, for det gør vi ikke! Vi lærer og udvikler os på forskellige måder. Man behøver ikke at være medium fordi man drømmer sandrømme eller ser åndeverdenen.
Drømmevisit til åndeverden forekommer gennem hele livet i alle aldre, ikke kun som voksen eller som barn.
.
Ud-af-kroppen oplevelser
Følelsen af at forlade sin krop er ofte beskrevet som at være en opløftende og meget fredfyldt oplevelse – fyldt med lys, kærlighed, fred samt befrielsen fra alt smerte.
.
Nær-dødsoplevelser
Nogle associerer døden med at se og gå igennem en mørk tunnel, hvor der er et ekstremt skarpt lys for enden af tunnelen.
Det er velkendt, at hvis man går ind i lyset for enden af tunnelen, er det ikke muligt at komme tilbage til jorden, men når nogle mennesker alligevel vender tilbage til jorden, føler de – igennem erfaringen af nærdødsoplevelsen – at deres liv har forandret sig for altid. De finder ud af, at der er én mening med livet, at de er her for at hjælpe, de er ikke længere bange for døden og et nyt meningsfuldt liv skal leves!
.
Hvad sker der med dem, der begår selvmord?
De som kommer til den åndelige verden efter at have taget deres eget liv vil erkende, at deres åndelige krop er skabt efter naturens lov, som er styret af den guddommelige lov. At tage sit eget liv er at bryde denne lov. Det betyder, at der er specielle hensyn og forhold, som er udviklet til de ånder, der har taget deres eget liv. De skal lære at forstå, at det at tage sit eget liv må man stå til ansvar for, inden man kan udvikle sig og komme videre til et højere niveau i den åndelige verden.
Personen, som tog sig denne ret til at tage sit eget liv, må leve på det niveau i den åndelige verden, hvor man skal lære at forstå, hvilke smerter det har kostet de efterladte på jorden.
Mange mennesker, som tager deres eget liv, gør det fordi de er ulykkelige. Men når de går til tilbage til åndeverdenen vil denne følelse af at være ulykkelig stadig være med dem, og de skal nu til at lære at behandle den.
Her taler jeg om selvmord, hvor en person af egen fri vilje tager sit eget liv – ikke om personer, der kalder sig selv for selvmords-kandidater set i lyset af politiske eller religiøse henseender.
Fanatisk religiøsitet, eller politikere, der leger Gud; vi forstår pludselig, hvordan svage mennesker er blevet narret til ugerninger af deres ledere, som giver dem indtrykket af, at de har Gud og Universet på deres side.
Mange unge mennesker i dag er blevet hjernevasket til at tro på, at deres religion eller lands styre har retten til at ødelægge samt give ordre igennem dets doktriner – at sætte troen på religionen før end viden og kundskab.
Folk i dag har desværre en lidenskab for at ødelægge. Ordsproget “øje for øje – tand for tand” bliver anvendt som aldrig før. Hvor mange troende mennesker overvejer, hvad der vil ske med deres ånd efter døden? -Desværre nok ikke mange. Ikke mange af disse religioner vil se eller svare på dette simple spørgsmål, men er overbeviste om, at de er helte indenfor deres religion og overfor deres lands styre; at de har den absolutte ret til at slå andre ihjel.
Mange unge mennesker i dag har i deres liv et forkert udgangspunkt. Derfor findes der alt den ødelæggelse og splid i de forskellige lande og religioner. Derfor er denne tårefyldte verden skilt ad, og der formes ikoner ud af ulykken og elendigheden.
Vi, som kender og følger læren om det åndelige, ved, at vi alene ikke kan straffe. Livet er helligt for alle.
Når det kommer til, at der skal dømmes, skal vi passe på, at vi ikke kun vurderer udfra et fysisk synspunkt. Vi må indse at lov og orden, årsag og virkning er styrende i Universet.
Som mennesker har vi ingen ret til at ødelægge andres liv. Når vi har lært den lektie, har menneskeheden taget et skridt i den rigtige retning.
Jeg har talt med mange, som har taget deres eget liv, og de er oprigtigt kede af alt det, de har været skyld i, når de ser alt den sorg og frustration familie og venner kæmper med efterfølgende.
.
Trance
Jeg får ofte spørgsmålet: “Hvad er dét at gå i trance?”. Det der sker, når man går i trance, er, at ens åndelige guide på en måde tager kontrollen i ens krop. Men det sker i samarbejde med dig. Guiden overtager ikke din krop fuldt ud, hvad mange tror!
Jeg har hørt mange historier om, at pludselig er man en indianer eller en kineser, eller andre store kloge mennesker der en gang har været på jorden. Det er altså meget fantasifulde historier og en lille smule latterligt, for det har intet med virkeligheden at gøre – og slet ikke trance.
Det er meget let at se når det såkaldte medium ikke er i ægte trance. Pludselig tror mediet, at han/hun er en rød indianer. De sidder meget rankt og med hænderne foldet over deres bryst, som de billeder, vi kender af indianere, og de anvender ord som Moon, Wigwam (hus), Paposse (barn) osv. Det samme gælder, når de tror, at de er en kineser. Så bukker de sig ned og folder hænderne, bøjer nakken og siger nogle mærkelige ord som f.eks. “JAAAAA, JEEEEEEEEEG EEEEEEEER KIIIINEEEEESER!!
Dette er altså lige til at smile af, og det eneste der sker her, er, at vi bliver kastet for løverne. Alle de skeptikere der findes vil sidde og grine højlydt, for det har intet med virkeligheden at gøre. Trance burde aldrig vises på TV, for der er mange, der ikke forstår denne vidunderlige måde at kommunikere på. Vi skal huske på, at en guide i trance kan blive spurgt om mange ting. Lad os sige, at du siger, at din guide er en læge. Hvad vil der mon ske, hvis der så er en læge til stede, som stiller simple spørgsmål, som alle læger burde kende til, og ånden/guiden der siger at han er læge ikke kan svare på det? Det får os til at stå i en meget pinlig situation!!
Sandheden kan være, at hvis ens guide er stor, så kan mediet godt blive lidt større. Eller hvis ens guide er lille, så kan mediet også godt mærke det. Men vi skal forstå, at en ånd overtager ikke ens krop, som jeg hører mange siger er tilfældet, når de er i trance. Jeg hører, at de tror at ånden smider ens ånd ud, og at ånden overtager medies krop. Vores guides kontrol over mediumet er kun mentalt. Det betyder, at de går via mediets hjerne/tankerne og på den måde kommunikerer hjerne til hjerne, tanke til tanke. Når det sker, kan det hænde at ånden/guiden vil have at mediets løfter sin hånd eller gør en anden bevægelse hvad tilskuerne så vil se!
Guiden hører gennem mediets ører. Hvis der f.eks.er et spørgsmål, der skal besvares, bruges mediets stemmebånd til at svare. Sådan arbejder de; mediet og ånden/guiden i en perfekt harmoni. De stoler på hinanden, lærer og udvikler sig sammen.
At lære og at udvikle begrebet trance tager meget langt tid. Når man ser en god trance, og når man kan se, at mediumet er ægte, er det virkelig en vidunderlig del af mediumskabet. Det er noget af det bedste, men mediumets ego skal væk for at det kan lykkedes, for det er ikke mediumet, der skal lyttes til men guiden, der kommer igennem og som hjælper og lærer fra sig om filosofien bag den åndelige verden til dem der kommer og lytter.
Udviklingen sker over mange år i en cirkel, hvor lederen hjælper. Lederen hjælper med at tage mediumet ud og ind af trance. Cirkellederen er et sikkerhedsnet for mediumet, så der ingen fare sker.
.
Sorg
Der findes ingen større kraft i Universet end kærlighed. Den kan ikke analyseres eller gå gennemgå laboratorietests, undersøges via kemikalier eller anden form for operation. Kærligheden kan ikke vejes eller måles; den er “The Power of Love”. Kærligheden er udødelig, det er hvad vi mennesker er skabt af. Hvis man tror, at man er skabt af Gud eller har har anden religiøs følelse heraf, skal vi huske på at kærlighed er kærlighed, og det er gældende indenfor alle sprog og religioner. Derfor skriver jeg dette, for i døden dør vores kærlighed ikke, men kan ofte blive stærkere, f.eks. igennem vores tankegang. De tanker vi sender vores afdøde er stadigvæk det største link imellem vores jord og den åndelige verden.
Jeg får mange breve omkring sorg, specielt når man mister et barn. Mange spørge om de samme ting, hvad sker der når de er ovre på den anden side? Det vil jeg forklare lidt om, og håber det kan hjælpe.
Når et barn dør, som når alle dør, bliver de mødt af et familiemedlem eller en ven af familien. Ingen dør alene eller går over på den anden side uden hjælp, og det gælder både for dem som er døde via en ulykke, sygdom eller selvmord.
Når små børn kommer igennem et medium, bliver de altid bragt af et familiemedlem som hjælper dem. De kommer ikke alene. Det er kun, når de er vokset op på den anden side, så kan de komme alene. Men husk på at selvom de ikke kender nogle eller har mødt dem (hvis f.eks. et spædbarn dør), så er der stadigvæk følelser fra den lille sjæl som gør, at de kender og ved, at dem som henter dem er familie og er der for at hjælpe og passe på dem.
Når man dør, så forlader man den fysiske krop. Det er kroppen, der bliver tilbage på jorden, og det er ånden der går over på den anden side. Ånden er ikke sulten eller tørstig, men der kan opstå episoder lige efter døden, hvor man føler den jordiske trang til at spise ryge eller drikke. Det kan man gøre et lille stykke tid, men det hjælper ikke ånden, for det er kun den jordiske krop der skal have mad for at leve. Ånden er fri fra alt det jordiske vi kender. Ånden har ingen organer, heller ikke lysten til at producere børn, eller have et sexliv. Ånderne lever sammen som mand og kone og de føler en dybere kærlighed end før. Den er mere følsom og mere ægte. Det er den rigtige kærlighedsvibration. Kærligheden er mere frigjort, end da vi følte den i den jordiske krop.
I åndeverdenen går man heller ikke i designertøj eller har idoler. Man kører ikke i dyre biler eller bor i store huse. Der er ingen i den åndelige verden man skal imponere, og heller ingen der skal rydde op efter sig. Livet er mere simpelt, mere harmonisk og mere kærlighedsfyldt. Der er ingen konger og dronninger. I det hele taget findes der ingen titler på mennesker. Hvis du f.eks. var en verdenskendt skuespiller på jorden eller mangemillionær, er det ikke sådan i åndeverdenen, der er alle lige.
Hvis et menneske mister sin kone eller mand, og de i det jordiske liv har elsket hinanden, været sammen i mange år og døden pludselig separerer dem, kan det ske, at man efter nogle år finder et andet menneske at leve sammen med, da livet jo går videre her på jorden. Det glæder ånderne, for der er ikke jalousi i den åndelige verden. De ved, at jeres kærlighed var speciel, da I var sammen på jorden, men det er menneskeligt at leve videre med en ledsager, og det betyder jo ikke, at dem som I har elsket ikke stadig kommer for at sige “hej”. Der findes ingen jalousi på den anden side, det er er jordisk fænomen ikke åndeligt!
.
Organtransplantation
Vi tager ikke vores indre organer og krop med os, når vi dør. Derfor gør det ikke noget, at man donerer sine organer eller andet fra kroppen. Det er selvføgelig op til den enkelte person, eller dem som er efterladt på jorden, om de vil lade deres organer transplantere til en anden person, der trænger til hjælp. Mange gange er ånden glad ved transplantation, for det at hjælpe er det bedste… og man giver liv til et andet menneske. Ånderne mærker det ikke, når et organ bliver taget fra deres jordiske krop. De er ofte glade for at hjælpe, selv i døden. Dette har intet at gøre med religion. Vores tro er en menneskelig tro, og alle mennesker har den frie vilje, som de kan bruge til at hjælpe et andet menneske med, hvis de altså vil.
Jeg vil også forklare at et medium kan ikke alt! Heller ikke hjælpe hvis der er dybe depressioner efter en sorg. Fra den åndelige verden bliver jeg fortalt, at der behøves professionel hjælp, f.eks. via en sorgprocess, via ens læge eller en psykolog, som har uddannet sig indenfor det område, man behøver hjælp til. Der findes også gode og omsorgsfulde organisationer i Skandinavien, som kan hjælpe når man f.eks. har mistet et barn eller en har begået selvmord, har fået kræft, sclerose m.m.
Hånd i hånd kan spiritismen, mediumer samt healing hjælpe, men kommunikation og anden form for hjælp er også vigtigt. Alle kan ikke selv alt.
I Europa ser vi noget anderledes på døden end mange f.eks. i Østen gør. Dér velkommer de døden og srog på en helt anden måde. Mange fejrer den dødes liv og de ved, at vi mødes igen. Vi i den mere civiliseret verden har gennem vores religion lært at se døden som noget, der er sørgeligt (hvad den jo også er), men vi bliver ikke lært, at vi mødes igen, og at vi sagtens kan fortsætte med at kommunikere med vores kære – for der findes et liv efter døden!
