Siden 1972, hvor jeg har arbejdet og udviklet den mediumistiske gave, som jeg blev født med, har jeg boet i London i England. Jeg er født i Slagelse, min mor var norsk og min far dansk. Jeg er utrolig stolt af at være dansk og norsk, og jeg er glad for den spirituelle baggrund jeg har med mig fra både Danmark og Norge.

Den udvikling som jeg har været igennem og stadig er i, er bl.a. kommet igennem de mange spirituelle undersøgelser, jeg har deltaget i. Jeg har i mange år udviklet mine evner via cirkelarbejde, og det har både været mine mentale evner samt mit fysiske mediumskab. Jeg har desuden arbejdet mange år for de spiritistiske kirker rundt omkring i England.
Mine arbejdskollegaer, dem jeg undersøger disse fænomener med er folk der arbejder som mediumer og healere, det er venner jeg har her i England og som har givet mig støtte og vejledning igennem mange år. De har hjulpet mig når det har været hårdt, hvad det specielt var da jeg flyttede til London og skulle arbejde i spiritist kirkerne. De fleste er i dag gået over på den anden side, men jeg lærte at undersøge tingene, og ikke bare acceptere alt hvad jeg så og hørte!
Den erfaring jeg har, er kommet igennem kommunikation med den åndelige verden, mentalt men mest igennem mit fysiske mediumskab som er det højeste man kan opnå indenfor kommunikation med den åndelige verden.
Jeg har, og er privilegeret som medium, fordi jeg har lært hvordan man undersøger alt det man oplever. Jeg siger ikke bare ja til det hele. Desuden har jeg også haft den ære at arbejde med de de bedste og fineste engelske mediumer.
Jeg har ofte måtte sætte mit egen familie til side, samt mine venner. At arbejde med den åndelige verden kræver meget, og til tider også på tidspunkter som andre mennesker ikke altid forstår, men det er den aftale jeg nu engang har med den åndelige verden. Jeg har mistet venner igennem
tiden, men ikke min familie, og jeg har da heldigvis også gode venner tilbage som forstår mig og mit arbejde.
Jeg har medvirket i flere TV udsendelser, både i England og USA samt flere andre TV stationer i verden. Jeg har også medvirket i programmer der er sendt på TV i Danmark, Norge, Sverige, Grønland og på Island. Bare fordi jeg har været privilegeret mht. til tv udsendelser betyder det ikke at jeg den bedste, jeg har bare været så heldig at få lov til at sprede forståelsen af det åndelige arbejde, som jeg har igennem mange års erfaring og arbejde som medium.
Jeg ved at der er meget at lære, og min udvikling fortsætter også, hver eneste dag lære jeg noget nyt. Jeg ved ikke alt, og ved det nok ikke før den dag jeg selv er på den anden side.
Hvis man har en seriøs indstilling til mediumskabet eller healingen, så ved man også at det tager år at udvikle. Det fandt jeg ud af igennem alle de mange år jeg lærte og stadigvæk gør.
Vi har haft et rigt antal af meget seriøse mediumer og healere i Danmark samt i Norden, de var mange som byggede vores grundlæggende forståelse op til vores spirituelle samfund i dag.
Deres arbejde, deres undersøgelser, og det de gav til den spirituelle forståelse kom igennem de undersøgelser og test de lavede, der var ingen uddannelse… dervar udvikling! Mange af disse mediumer er nu på den anden side, men få gode mediumer og healere findes stadig i Danmark, Sverige og Norge, samt de andre nordiske lande.
Jeg har udgivet fire bøger:
1) Mit liv med Ånderne, udgivet af Borgens Forlag.
2) Stemmer fra en anden verden, udgivet af Art People.
3) Imellem to verdner, udgivet af Art People.
4) Marions håndbog i mediumskab, Art People.
Alle fire bøger er fortalt til og skrevet af Charlotte Kheler.
