-Af Jens Christian Bonne, medium i Hjemkomstcirklen
“Hårdt. Interessant men hårdt.” Det er de første ord, jeg tænker på, når jeg tænker over min udvikling som fysisk medium.Jeg kan godt forstå de mennesker, der kunne tænke sig ”at være” fysisk medium, fordi det er så specielt. Ja, det er specielt og en velsignelse at opleve fysisk mediumskab og fysiske fænomener, men jeg siger, der er intet misundelsesværdigt over at blive brugt som fysisk medium. Det giver mig hverken en følelse af at være speciel eller et boost af mit ego. Til at starte med var det spændende og storslået. Det er det heldigvis stadig… men glamouren er gået af (hvis der overhovedet har været det) og er blevet erstattet af hårdt arbejde.
Udviklingen af fysisk mediumskab og som medium er en ære. Jeg har taget opgaven til mig og har i sende at løfte den ud fra de bedste intentioner om at leve op til vores dejlige gamle dygtige mediumer, forskere og interesserede der følger opløftende og arbejdsomt med fra åndeverdenen side.
Hovedformålet er at genskabe denne kontaktform i håbet om at bygge videre på det arbejde og de resultater, som de opnåede frem til starten af 1960’erne. Der er ikke plads til ego og personlige ønsker i denne sammenhæng. Vi bliver brugt af vores åndevenner, og som vores samarbejdspartnere – for nu at bruge et menneskeligt term – skal vi lytte efter dem og deres anvisninger.
Jeg var stort set ikke klar over, at jeg skulle bruges som medium, den dag cirklens startede op. Min indstilling og tilgang til dette arbejde har fra start været (og er det stadig): ”Det der kræves, for at få det til at fungere, er det der skal gøres!” – om jeg skal bruges som medium, sitter, som leder eller slet ikke.
Giver vi bare lidt for meget plads til vores egne behov, ønsker, problemer, ja, forsmået såvel som forstørret ego, så går det galt på den ene eller anden måde. Det er så vigtigt at vi stiller os til rådighed og næsten intet andet. I teorien lyder det så enkelt, men i praksis kan det være sværere end som så.
For at sidde for udviklingen som fysisk medium har jeg fundet ud af, at der kræves et rigtig godt helbred. Der bliver brugt mange kræfter fra åndeverdenens side og til dét kræves en sund og energi/vitamin-opfyldt krop. Motion har jeg ligeledes fundet ud af, at det er kun en fordel…
Jeg har en svensk guide, som i sit jordiske liv var sygeplejerske. Hun hjælper mig og ”holder øje” med min sundhed. Hun vejleder mig i kosttilskud og sund levevis og er mig en stor hjælp, når jeg, fysisk såvel som psykisk, har brug for det. Hun kom til mig for snart 3 år siden, da jeg påbegyndte min bevidste udvikling og undervisning med mine guider. Hun præsenterede sig for mig og fortalte mig, at hun vil varetage mit helbred – som ovenfor beskrevet. Og det har holdt stik. Inden jeg startede dette arbejde, var mit helbred mildest talt dårligt og jeg var ofte syg. Nu har jeg aldrig været så sund og rask! Det giver da stof til eftertanke…
Jeg har aldrig talt med ånder, da jeg var lille. Jeg husker det i hvert fald ikke. Jeg husker heller ikke andre overnaturlige oplevelser. Mit forhold til gud/skaberkraften har været af ikke-religiøs karakter, men jeg har troet på gud og den godhed der ligger heri.
Da jeg var 7 år begyndte dog nogle, på det tidspunkt, ubehagelige oplevelser er ske for mig. Som jeg husker det i dag, var det typisk når jeg lå i min seng og skulle sove. Pludselig begyndte jeg at blive trukket væk/ud fra min krop; den blev mærkelig, fremmed, tynd og tyk på samme tid og jeg kunne ikke mærke mig selv på samme normale måde. Jeg blev bange og følte mig fremmedgjort og underlig. Andre hændelser af samme art, men på andre uforklarlige måder, skete også. En aften blev jeg så skræmt af det, at jeg sammen med min bror gik ind til mine forældre i deres soveværelse for at få hjælp, men de kunne selvfølgelig intet gøre.
Som årene gik fortsatte oplevelserne og frygten for dem. En dag tog jeg med min mor til vores familielæge for at fortælle ham om mit problem. Han kiggede på mig og grinede – på så pæn en måde, som det nu var muligt – og sagde, at det havde han aldrig hørt om. Han kunne sende mig til en psykolog eller psykiater. Men det ville jeg ikke.
I mine teenageår oplevede jeg det især, når jeg havde drukket alkohol. Jeg bad såmange gange og inderligt om, at det bare ville forsvinde, så jeg kunne blive normal. Ingen andre kendte til det. Og jeg, ja… jeg vidste heller ikke, hvad det var, der foregik. Jeg troede virkelig, at der var noget galt og unormalt i min hjerne.
Omkring starten af 20’erne var hændelserne begyndt at opstå så sjældent, at jeg troede, at jeg var blevet ”kureret”. Sjovt nok tænkte jeg nogle gange: ”Gud ved, hvad der er blevet af de hændelser? Hvordan og hvorfor er de gået i sig selv?”. Men jeg fandt aldrig noget svar – jeg var bare glad for, at de mere eller mindre var stoppet.
Først da jeg var 34 år og jeg havde siddet som medium i et par måneder, skete det igen. Marion Dampier-Jeans, som er min højt værdsatte menneskelige mentor, gav mig en øvelse, som jeg foretog, da jeg sad hjemme og alene. Mens jeg sad i øvelsen, og mine guider var til stede, kom de gamle oplevelser pludselig igen. Min første reaktion var, at jeg blev bange og tænkte: ”Åh nej, det er vendt tilbage!!”. Men så lagde jeg to og to sammen… Hvis det skete nu, hvor jeg netop sidder med åndeverdenen og Marion har bedt mig om det, så må der være en betydning/mening i det.
Jeg lod det stå på i nogle minutter, og da jeg havde fået nok og begyndte igen at blive lidt bange for den kraft, der ligger heri, sagde jeg til mine guider, at hvis det er dem, der forårsager det, så vær venlig at tage mig tilbage og ud af det nu! Roligt og gradvist kom jeg ud af det og helt tilbage i mig selv. Jeg var målløs! Tankerne for rundt i hovedet på mig og pludselig begyndte brikkerne at falde på plads. Kunne det virkeligt være derfor at… !? Ja, det kunne det. Ca. 25 år senere fandt jeg altså ud af, hvorfor det skete.
Men det har så også bevirket, at jeg nu har måttet arbejde mig igennem denne frygt for disse kraftige påvirkninger fra åndernes side, når jeg sidder inde i kabinettet under vores seancer. Det har virkelig siddet frygtsomt fast. Men ved hjælp af forskellige terapeut-former, bedst af alt hypnoseterapi, oplever jeg nu en forløsning og at få sat alle de års oplevelser på plads, så jeg kan bruges bedst muligt. Det er ufatteligt så godt og dybt fast traumer kan sætte sig.
Heldigvis så nyder jeg det i dag og har næsten helt vænnet mig til kraften.
Vi har alle forskelligheder og især vores udvikling foregår på forskellige måder. Det gælder også inden for udviklingen af det fysiske mediumskab. Ingen mediumer er ens, selvom vi har fælles træk. Og tidsperspektivet kan man godt kigge langt efter – for det tager den tid, det tager. Dét har jeg lært.
Udviklingen har for mig også betydet en skærpning af mine 6 sanser og det har jeg måttet justere mig efter. F.eks. er alkohol og mig ikke længere en god sammensætning; jeg får det dårligt af det. Jeg skal meditere mindst én gang om dagen for at opretholde en god balance. Jeg fungerer ikke længere godt i støjende omgivelser.
På selve ugedagen, hvor vi har vores cirkel-aften, bliver mine sanser ekstra skarpe. Jeg bliver dog sløvet fra åndeverdenen side og gaber gerne i 1-2 timer i træk op mod tidspunktet for seancen. Efter seancen er jeg brugt og udmattet. Men efter 30-60 min er jeg som regel tilbage og helt frisk igen. For mig er dagen efter seancen faktisk den bedste dag på ugen, for her får jeg lov til at nyde godt af alt den energi, som mine guider har fyldt mig op med i løbet af natten.
Gennem tiden er mediumer verden over kommet alvorligt til skade og sågar blevet slået ihjel pga. manglende forståelse og respekt over for dette arbejde. Jeg er endnu kun på ”barne-stadiet” af min udvikling, men jeg har dog et par gange oplevet hårde konsekvenser, når arbejdet ikke håndteres korrekt og sikkerhedsmæssigt godt nok.
Udviklingen for et fysisk medium er hårdt, krævende og har sin pris, og selvom jeg til tider har overvejet, om det mon nu også er det værd, så er min konklusion, at det er det! Vores venner i åndeverdenen står os altid bi og derfor har jeg også tænkt mig at stå ved den ”kontrakt”, som jeg har indgået med mine guider.
Handler vi ud fra ædle motiver er belønningen stor – og til gavn for mange. Dét synes jeg, er værd at kæmpe for.
