⊱ Snyd, manipulation & fantasi

Vi lever i dag i en verden hvor bl.a. teknologien har gjort det meget let at manipulere og snyde godtroende mennesker, og dette bliver desværre udnyttet i høj grad og der er lavet alt fra computerprogrammer, nemme hjemmesider og apps til mobilerne, der kan lave falske åndebilleder med ganske få klik. Skuespilleren og illusionisten Kim Roberto Nielsen er et af de mange eksempler på dette. Han uploadede i marts en video på nettet, hvor han udgav sig for, at jage et barnespøgelse i sin lejlighed. (Se videoen her: http://bambuser.com/v/3492030)

Dette er ren manipulation og skuespil uden de store effekter, men mange var desværre faldet i hans fælde. Det er ikke kun folk uden den store erfaring inde for det åndelige, der falder i tricks som disse, men det kan også ske for folk “uddannede” indenfor mediumskab. Jeg bruger uddannet i gåseøjne, for man bliver ikke uddannet inden for det åndelige. Evnerne er naturligt i generne. Hvad man kan gøre er, at udvikle dem så at de forstærkes og kan bruge dem, og dette tager mange år. Man skal også huske, at meningen ikke er, at vi alle skal være mediummer eller klarsynede (clairvoyante). Men hvis man tror, at man kan blive god og have udviklet sig nok på det år man går på uddannelse, der blot afholdes i et par weekender, skal man tro om igen. Det åndelige tager mange år og man er aldrig færdig med at udvikle sig, og ingen uddannelse kan lære dig alt det, som du lærer gennem egne oplevelser og samarbejde med den åndelige verden. Der findes også dem, der virkelig er psykisk syge, skitzofrener især, der ikke kan skelne mellem virkelighed og stemmerne i deres hovede. Mange af disse forveksler deres sygdom med clairvoyante evner og mange snydes på denne måde, selvom det ikke er de syges hensigt at snyde.

Jeg har ofte advaret imod manipulerede billeder og stiller derfor mange spørgsmål når et billede eller video med påstået åndeligt aktivitet fremvises og sendes til mig, hvilket godt kan gøre folk sure, da de tror, det er fordi, jeg ikke tror på dem. Ved særlige oplevelser, vil jeg også først have folk til lægen for at se, om der er tegn på vitaminmangel, depression eller andre naturlige årsager til oplevelserne, før at man giver åndeverdenen skylden for at lave ballade på hjemmefronten eller tror, at man har en klæbeånd på sig der dræner én for energi eller påvirker ens humør. Alt skal undersøges, som jeg altid gentager og her nytter det ikke, at blive sur på mig da det netop er den eneste måde, vi kan komme frem til hvad der virkelig foregår. Nogle tror også, at jeg kan finde ud af, hvad nogen fejler af sygdomme fordi lægerne ikke er helt sikre eller for langsomme, men det er ikke mit arbejde at blande mig i det medicinske område. Jeg er et medium og en clairvoyant der bruges af åndeverdenen til at kommunikere, ikke læge eller psykolog, så derfor skal der samarbejdes med dem, der har mere forstand på disse områder.

Hele spiritismen er i fare hvis vi går rundt og bekræfter alt uden at undersøge, for der er mange, der hele tiden vil snyde, for at få vores tro til at falde sammen. Hvor er vores troværdighed så hvis vi giver dem lov til det og endda grund til det?

Jeg har før sat billeder ind her på siden samt på Facebook under gruppen “We welcome Marion Dampier-Jeans on Facebook” for at vise, hvordan folk manipulerer, hvorefter de folk er blevet så gale, at de har kontaktet FB, for at få det fjernet, for det var kun ”for sjov”. Men at lege med det åndelige er ikke ”for sjov”. Det kan have alvorlige konsekvenser for dem der gør det og dem der ryger i fælderne. Jeg vil gerne bede jer om, at når I ser en video som denne af Kim R. Nielsen, at I først undersøger personen bag videoen, hvis det er muligt. Det tog ikke mere end 10 sekunder at Google Kim og finde ud af, hvad hans profession var. Bare 20 minutter efter, at jeg skrev om Kims stunt på FB, afslørede han sig selv.

Jeg advarer atter engang: Der findes meget snyd og I skal ikke tro på alt, for det sætter vores spiritistiske tro og viden i fare. Folk vil grine af os, hvis vi tillader at blive snydt på denne måde. Kontakt evt. nogen, der har forstand på manipulerede billeder.

Eksempler på manipulerede billeder

kitchen_fakep1Manipuleret billede IIManipuleret billede 1

 

Orbs

Denne gennemsigtige, hvide cirkelformede formation bliver af mange inden for den spirituelle verden opfattet som energiudladning og tegn på åndelig aktivitet. Sandheden er særdeles anderledes. Orbs optræder altid på billeder, taget med blitz – aldrig uden blitz. Den tekniske årsag til dette er:


Nogle af de klassike fejl og naturlige årsager der opstår ved fotografering er:
- Fotografen er ikke fortrolig med teknik og praksis.
- Blitzen sidder for tæt på objektivet (Kompakt kamera / “Point-and-shoot-kamera”).
- Kameraet/objektivet har for stor dybdeskarphed.
- Modlys (direkte sol/lys i en vinkel der fanger objektivet/linsen).
- Dobbelt eksponeringer (typisk analog film, hvor to billeder tages oven i hinanden grundet fejl-fremrykning af film).
- Blitz der reflekteres i ruder/andre reflekterende genstande.
- Direkte fejl på kameraets CCD/CMOS censor (Digital kamera).
- Reflekteringer af omgivelserne i vinduer/døre, som gengives på motivet.
- – Luftbåren støv/vand/partikler/sne

.

Tåge og slørede formationer

Tåge og hvide formationer, såsom skyggelignede formationer optræder på billedet.
 Der kan her være tale om følgende:

- Langtideksponering (lang åbnetid på objektivets lukker, der tilfører motivet passende mængde lys i lysfattige omgivelser).
- Der fotograferes med blitz fra 9 grader celcius og under fyrsepunktet (egen udånding reflekteres af blitzen).
- Der ryges- eller anden røgelse i omgivelser (både med og uden blitz).
- Tåge, disede omgivelser (både med og uden blitz samt langtidseksponering).

Der findes naturligvis fotos, hvor der optræder andre sære formationer og lys, som af naturlige årsager ikke kan forklares.
Der kan optræde personer på motivet, som er døde år tidligere – og som aldrig har været fotograferet tidligere.
Disse billeder er af sjælden herkomst og bør opbevares med henblik på nærmere undersøgelse af fagkyndigt medie eller paranormal
efterforsker, såfremt hensigten med afdødes optræden på billederne ønskes forklaret.

Du bør som indehaver af et kamera og som spirituelt interesseret altid tænke rationelt. En dybdegående undersøgelse og rationel udelukkelse af “fototekniske fejl” kan altid føre til sandheden bag motivet.
 Vær endvidere opmærksom på ANDRES billeder, som i stigende grad bliver publiceret på spirituelle web-sider med påstande 
om “åndelig” aktivitet!

Meta data

Et hvert digitalt foto indeholde såkaldte “Meta data”, som er billedets digitale signatur.
 Disse “Meta data” giver alle tekniske detaljer om tid, sted, dato, blænde, program osv. og er VIGTIGE data at analysere, når
 billederne sendes til analyse for “åndelig aktivitet”.

Manipulation

Den teknologiske tidsalder gør det utrolig nemt at manipulere sine digitale motiver.
 Da efterforskningen og arbejdet inden for det spirituelle udføres efter strenge moralske begreber, så opfordrer jeg de spirituelt søgende og besøgende på diverse spirituelle hjemmesider til at forholde sig rationelt til de motiver der udstilles.

Send gerne dine billeder til analyse, såfremt du mener at være i besiddelse af noget ganske unikt, som beviser åndelig aktivitet.

Billeder med åndelig aktivitet er meget sjældne og fortjener derfor en særlig opmærksomhed!

Disse billeder kan sendes til mig på mail. Kriterierne er:

- KUN det ORIGINALE foto kan bruges.
- Historien bag billedet (hvad, hvor, hvorfor, hvorhenne).