Tina Brandt Jensen

.

Jeg fik en mail fra Tina Brandt Jensen MS; Ph.D. efter at hun havde set en af mine demonstrationer i Odense. På den demonstration forklarede jeg publikum hvordan jeg modtager frekvenserne og bølgelængderne fra den åndelige verden for på den måde at kunne kommunikere med dem. Jeg fortalte om, hvor hårdt det faktisk er at opfange disse frekvenser og bølgelængder, og også om at oversætte dem så alle kan forstå det.

Jeg mærker fysisk ånderne i mig, og bliver ofte dårlig når det sker. Det varer kun et par minutter eller et par sekunder, men i det øjeblik det sker, føler jeg mig meget utilpas for så igen at finde tilbage til mig selv igen.

Tina og jeg begyndte at skrive mails til hianden, og jeg forklarede hende, at jeg er i en slags ubalance, da jeg for år tilbage fik konstateret struma og må tage medicin resten af livet. Samtidig er jeg det, man kalder blodfattig og har været det fra barnsben, og jeg er også ordblind.

Tina kunne forklare mig om, at det, jeg arbejder med, er hårdt for kroppen. At arbejde med frekvenser og bølgelængder tager hårdt på mig, og det passer også med det, som ånderne har forklaret mig. De er kede af, at de har gjordt mig syg, men de vil ikke lade mig blive mere syg, end jeg er. Det betyder, at jeg er på en minimum dosis medicin, 50 mg. som jeg har taget hver dag de sidste 10 år. Det er en ganske lille dosis, hvorimod andre, jeg kender med samme sygdom, stille og roligt er gået op i dosis, og er endt op på en daglig dosis medicin på 250 mg. med riscici for at stige yderligere. Dette har givet mig en bedre forståelse og jeg er utrolig glad for at have talt med Tina, som forstår det, jeg føler.

Læs hendes artikel - Kan videnskaben forklare ånders kommunikation med medier? En naturfilosofisk betragtning!