Gamle danske medier

Einer Nielsen

Einer Nielsen, født i 1894 og død i 1965, demonstrerede både det fysiske og det mentale mediearbejde. Han var et af de mest respekterede medier. Som udlært fysioterapeut udviklede Einer sine fysiske evner tidligt i livet. Han var en gang fængslede for sine ydelser til den åndelige verden. Han har givet seancer til mange fantastiske videnskabsmand, præster og autoriteter i mange dele af Nordens lande. I september 1960 var han æresgæst i London hos The International spiritualist federation.

Einer Nielsen var igennem hele hans liv en meget sympatisk mand. Han begyndte at demonstrere og give demonstrationer i kredse i Danmark som 17 årige. Så snart han begyndte blev han selvfølgelig straks udskreget som bedrager i psykiske fænomener, specielt fra mennesker der påstod at det fænomen ikke kunne lade sig gøre. Det var dem som allerede hadede spiritisme som råbte højest!

Før disse demonstrationer fandt sted blev Einer Nielsen undersøgt. Einer fik en speciel dragt på som han var iklædt i stedet for sit eget tøj, det var en dragt der blev syet- og lukket sammen på hans ryg.Han blev undersøgt mange gange, både i næsen, halsen, og nogle gange i endetarmen, for at være sikker på at der ingen snyd var blandet ind i demonstrationen.

Hvad medier var udsat for og stadigvæk er, så som at blive beskyldt for snyd, var og er meget kendt, men i de dage var der ingen af dem som beskyldte Einer for snyd for de fandt ingen beviser for snyd. Dem som oftest var involveret i disse forsøg var de så kaldte kloge folk, dem som skulle bevise verden hvor kloge de var, og deres titler gav dem rettighed at kritisere hvem som helst og det skete også med Einer.

Der var ingen der undersøgte dem, eller spurgte til hvorfor de sad med under disse forsøg. De blev ikke undersøgt og deres tøj blev ikke tage fra dem. I virkeligheden kunne de have snydt, de kunne havde tage det gazebind med ind til en hvilken som helst demonstration for at kunne beskylde mediet for snyd. Ingen ved det – for der var ingen der undersøgte det. Derfor kan de stå uskyldigt udenfor og intet ansvar påtage sig. Einers datter som jeg har talt med, fortalte mig hvor syg hendes far blev hver gang han lavede disse forsøg, og når han blev beskyldt for snyd fik han ikke lov til at bevise det modsatte, for han var jo kun et medium, ikke en af dem med en fin titel eller en af de “kloge”som sad med under disse undersøgelser.

Folk var ondskabsfulde imod familien, som dengang boede i København. Som lille pige blev Einers datter udsat for meget fra dem som boede i de andre lejligheder samt deres børn. Flere gange blev hun slået og turde ikke gå ud, mennesker kom midt om natten og bankede på deres dør og råbte grimme ting. Det var mennesker der kaldte sig selv for kristne, de stod der i Gud og Jesus navn og overfaldt hele familien, som Einers datter fortæller - det var ikke let for familien og hendes far. Einer kunne blive rigtig gal på grund af disse mennesker, og det gik mange gange ud over hele familien.

Einer var et dygtigt medium, og gjorde alt for at han kunne arbejde med den åndelige verden. Han hjalp tusinde af mennesker. Han var den der stod der og støttede Fru Anna Melloni Rasmussen da hun blev taget for snyd. Han var der for hende i disse situationer hvor deres venner i forskellige kredse vendte dem ryggen.

Billede af Einer Nielsen med ektoplasma ud af næse og mund. Billedet er fra bogen Livet og Åndeverdenen af H. E. Bonne

Uddrag af bogen Livet og Aandeverdenen

af H. E. Bonne

December 13, år 1921.

Til stede: Ingeniør F . Grunewald, Dr Knud H Krabbe, Dr. Christian Winther, Professor DR Phil.

Under denne seance undersøger Dr. Krabbe mediet Einer Nielsen, som altid bliver gjort før en demonstration, i næsen, tænderne, under armhulerne, i munden, mellem tæerne og på de mest intime steder.

Dr. Krabbes konklusion: Jeg mødtes af skepsis, men efter 12 seancer er jeg nået til den overbevisninger at der foreligger fuldt ud kontrollerede forsøg der ikke kan forklares. Professor Winther erklærede at han selv to gange havde følt på stoffet, den ene gang var det som spindelvæv, den anden gang som åleskind.

.


Anna Melloni Rasmussen

Anna Melloni Rasmussen var beriget med nogle kostbare gaver både i det fysiske og mentale mediearbejde. Hun kunne skrive med begge hænder på en gang og samtidigt med det kunne hun tale med Hr. Turck. Melloni så ikke ned på det som hun skrev under samtalen!! Dette skrift kunne kun læses via et spejl, da alt var skrevet spejlvendt. Hun var et godt medium – et af Danmarks bedste!

I et eksperiment sat op af Professor Preben Plum, blev fru Melloni testet i åndelige kommunikation ved hjælp af banken i bordet. Hun blev fortalt at hun ville få 500 dkr. hvis hun kom ud med et godt resultat. Dette var rigtige mange penge for en hver dansker på den tid, og for fru Melloni var det nærmere en formue da hendes honorar normalt var 2 dkr. For en hel aftens seance. Denne aften var der et enormt pres på mediet fru Melloni for at skabe et godt resultat og i denne anledning snød hun eller gjorde hun??

Det var alt sammen optaget på film/fotos. Hendes egen forklaring på dette var at under filmningen kan man se at hendes fødder bevæger sig op og ned, og de rammer bordet, men hun insisterede på at fødderne ikke var hendes, at det var en andens!! Hun forklarede at dette blev gjort for at distrahere hende. Hun havde hele tiden været under stort pres. Hver eneste gang hun arbejdede var hun overvældet med skeptiske mennesker som forsøgte at nedgøre hendes evner, og fra den dag af mistede hun alt håb, hun mistede sine venner og hun trak sig tilbage og stoppede sit arbejde som medium. Man hørte ikke mere til hende efter det store pres som havde fulgt hende efter denne test.

Anna Melloni Rasmussen under test med pendul.

Med den drejning som det tog var professor Plum som udsatte hende for testen utrolig ked af det, han følte at han skulle have grebet det helt anderledes an. For fra den dag af lagde han en tæppe og et stop over alle medier og deres arbejde, og på en eller anden måde skete det at fra den dag af tog spiritismen en anden drejning og mange skridt tilbage i den danske historie. Senere i hans liv helligede han sin research til den spirituelle kommunikation.

Mediet Anna Melloni Rasmussen kom fra Sjælland. Hun var et fysisk og ”intellektuelt” medium i fænomener. Hun blev født i 1898, og hendes mediearbejde begyndte i en alder af 12 år . Hun kunne løfte borde uden at røre ved dem, og her begyndte det vi kalder Poltergeist fænomenerne at udvikle sig, men det forsvandt igen. Her begyndte også den store forståelse og udvikling i telekinese, banke lyde, tavle skrift, automatisk skrift, lysende fænomener og trance tale, alt sammen under kontrol med en guide ved navn Dr. Lasaruz.

I 1921 lavede Prof. Winther detaljerede fysiske undersøgelser med Fru Anna Melloni Rasmussen. De fandt sted i Oktober –November 1921 i Grunewalds Laboratorium og blev offentliggjort til international kongres for psykisk forskning i Warschau 1923 og ikke én af disse 116 seancer, som Professor Winter havde lavet, var fuldkommen negativ, hverken igennem automatskrift, trancetale, bankelyde eller telekinese.

I September 1922 foretog Professor Christian Winther, S.D., of the Polytechnic Academy of Copenhagen, en række videnskabelige undersøgelser hvor professor Bondorff fra den Danske Colegium også deltog. Alle undersøgelser skete under ledelse og observation af laboratoriets direktør R. Dons, og Dr. A. Marner, som var praktiserende læge. Disse eksperimenter var under ledelse af Ingeniør Fritz Grunewalt.

Fru Melloni blev meget rastløs og begyndte at blive syg, hun gav mange sittings (ca. 3 til 4 stk.) pr. dag som blev brugt til undersøgelserne. Alle eksperimenter var i dagslys eller i meget stærkt kunstigt lys.

Fru Melloni sad stille i cirklen ved et bord, og var i samtale, hun tog noget at spise og drikke, og hun læste aviser og havde ingen kontrol over hvad der foregik.

Trance var altid meget trættende for hende, og det skete kun når det var yderst nødvendigt at studere nogle af de automatiske skrifte fænomener. Det kom igennem på Engelsk hvad der var fantastisk, da hverken hende eller hendes nærmeste familie kunne tale engelsk, men der var mange stavefejl i det hun skrev ned på engelsk.

Det mest mærkelige var at bankelydene som kom fra hendes højre skulder. Der blev stillet hende et spørgsmål og svaret kom via bankelyde, dette var helt unikt for hendes medieskab. Harry Price var en der undersøgte ting indenfor det okkulte/mediumship m.v. han tog et billede og satte det på hendes skulder, og via bankelyde i hendes krop kom svarene.

Disse undersøgelser er taget fra An Encyclopedia of Psychic Science by Nandor Fodor (1934), og fra The International Survivalist Society 2004.

Materialisation Mange mennesker kender til de metoder eller former for forståelse, der skal til for at opnå forbindelser med åndeverden. Men mange af dem har aldrig opnået at overvære det mest vidunderlige af alle fysiske fænomener; materialisation. Det er også en af de sværeste metoder at arbejde med som medium, det er den meste disciplinære, for alle dem som vil arbejde for eller støtte åndeverden.

I den cirkel hvor ånderne materialiserer sig selv gennem ektoplasma ved hjælp fra mediet og de ”sitters” der deltager, kaldes en fysisk cirkel. For at det lykkedes skal der fra denne verden tilføres harmoni, tålmodighed og forståelse omkring den åndelige verden, og det kan mange gange være svært imellem mennesker at finde det – her må ikke være egoisme eller medlidenhed når man arbejder med den usynlige verden.
 Uden kærligheden og forståelsen til hinanden, disciplinen, balancen og harmonien med åndeverden, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at materialisere ånderne, derfor findes der også kun ganske få fysiske cirkler som fungerer optimalt.

Under den psykiske udvikling er der mange mennesker, der ikke forstår, hvad der sker med deres krop. For mange er det ikke naturligt. Det har heller ingen fornuftig forklaring, for udviklingen er meget forskellig fra en person, som sidder for mental udvikling. Mediet der går ind for den psykiske forståelse bruger sine kræfter anderledes, og giver meget mere af sig selv. Ofte er det et hårdt slid på mediets krop.

Udviklingen sker kun når dem der sidder vil give deres tid til at studere, det tager tid at udvikle ånder – både tid og tålmodighed – og vi kan være meget egoistiske under udviklingen, hvor vi tror, at det drejer sig om os og ikke åndeverden.

Flere gange fik vi i vores cirkel besked fra åndeverden om, at det var svært at komme igennem og de troede aldrig at det ville være så svært. Det har medier selv forklaret efter deres død .

De fleste gode gamle medier sad og udviklede fysisk medieskab. Der var mange cirkler dengang, men ikke mange nu. Kun en lille håndfuld er tilbage i England.

Det er ofte her at videnskaben kommer ind og laver mange undersøgelser. Men for at lave disse undersøgelser skal både medierne og videnskaben samt “de kloge mennesker” have sympati og forståelse for og om åndeverden, man kan ikke undersøge en cirkel eller et medium under negative vibrationer, hvor mange indirekte vil nægte at dette fænomen eksisterer. Det skaber i sig selv en meget dårligt harmoni.
 Det gør ikke noget, at der er undersøgelser, eller at der er videnskabsmænd til stede, som ikke forstår, det der sker. Det vigtige er, at de vil lære.

Det er når vi hører fra såkaldte eksperter, som har prøvet at sidde med i dette arbejde at der ikke eksistere fænomener, for de har fra begyndelsen gået ind i det med en negativ indstilling for at det ikke skal virke eller lykkedes.

Der er mange tryllekunster der siger at de har undersøgt dette, og som siger de kan lave det samme med snyd, men kan de under videnskabelig kontrol, med de rigtige prøver eller tør de sige til den Kristne tro at de kan gå på vandet som Jesus gjorde, og så sætte det op så alle kan se det, samt sige at Jesus også snød – for de kan det samme som ham??
Jeg skal personligt sige, at jeg har aldrig set det!! Er det fordi de ikke tør eller er det fordi den religion er for stor for dem??

Både Einer Nielsen og Anna Melloni sad med videnskabsmænd og andre dygtige mennesker for at give bevis for deres arbejde, samt vise tilliden til åndeverden.

I gamle dage sad præster og rabbier også med og mange beskrev dette som en gave, og et tegn på virkeligheden. I dag har vi præster som ikke tror på åndeverden, men vi har da også nogle der tør stå op og sige at de tror på livet efter døden, og på den måde tør have deres egen tro.
Jeg har været heldig at arbejde sammen med præster både for den protestantiske kirke, den katolske kirke og en Rabbier.

Anna Rasmussen Melloni gennemgik undersøgelser både i England og på Universitetet i København.

Da Melloni begyndte at interessere sig for alt dette, sagde hun at hun ikke var spiritist, hun vidste ikke hvor de kræfter kom fra, men senere i hendes liv sad hun med for fysisk materialisation hos Einer Nielsen og der blev hun overbevist om at der var et liv efter døden.
Det hun så og hørte, skete flere gange, og hun kunne selv beskrive ånderne når hun var sammen med Einer Nielsen. Melloni samarbejdede med professor Preben Plum i et forsøg på at bevise livet efter døden, men desværre afslørede de hende. Det så ud til at hun snød, og det kunne man se via en film der blev taget af øjeblikket.

Men igen er der mange der spørger har videnskaben eller eksperter undersøgt den rigtige film uden at skære den ned hvor er originalen af filmen henne ?

Det kedeligste var at professor Plum tidligere havde siddet med Anna Melloni og her var det virkelig sket, der havde ingen snyd været og kontakten til åndeverden havde været tydelig. Han sad under mange succesfulde eksperimenter både med fotografen Sven Turck og andre medier. Der blev også taget film af Sven Turcks arbejde hvor vi ser et medium løftes over bordet og hænger i Luften.
Hvor blev den film af, og hvem nåede at se den? Nu skete det desværre at alle medier blev bange for pressen som lavede skæg med alt dette, og de videnskabsmænd, præster og fotografer der tidligere var med dem vente ryggen til den åndelige verden, de var bange for at stå op og holde ved deres ord.

Det er så menneskeligt at lave fejl, for vi ved at i alt kan der være snyd, men dem som kender til historien om Professor Plum ved at han til slut kom tilbage, og begyndte at undersøge de fysiske fænomener igen. Men der er mange ting der ikke er opklaret. Hvad skete der med Proffesors Plums rigtige film uden det blev klippet og hvad skete der med en anden succesrig undersøgelse af Hr. Turcks film der beviser hans arbejde og undersøgelser?

Fra boet efter Anna Melloni Rasmussen For et stykke tid siden var så heldig at jeg på en auktion fik lov til at købe billeder, dagbøger m.v. fra boet efter fru Anna Melloni Rasmussen. Jeg vil naturligvis gøre opmærksom på, at jeg ikke ved så meget om disse billeder, som jeg har købt på en auktionen og som jo var en del af alt det materiale der fulgte med! (Se alle billederne under Billeder)

Jeg ved ikke hvem der har taget billederne eller i hvilken situation, om de har været igennem laboratorieprøver, eller om de fremstår som de private fotos der bare blev taget hist og her under diverse demonstrationer. Derfor ved jeg heller ikke med 100% om de er ægte, men kan sige at jeg har set mange lignende billeder i England.

Jeg har selv deltaget og været tilstede i fysiske cirkler med ånde materialisation, og har både set ektoplasma og ånde materialisation. Jeg har set fotografier med ånder samt andre uforklarende fænomener på fotos, som absolut ligner disse billeder meget, som jeg nu sætter op på min hjemmeside. Men igen baggrunden og historien bag disse billeder/fotos kender jeg ikke, og derfor skal der tages forbehold for hvad billederne viser, og jeg kan derfor ikke tage ansvar for, om der evt. er snyd blandet ind i det!

Måske er jeg så heldig at der i Danmark findes mennesker der kender til de mange billeder jeg har købt? Er du én af dem så kontakt mig – jeg vil så gerne kende til den bagved liggende historie, og derfra blive klogere på historien bag et af vores bedste medier der en gang var her, blandt os.

Til slut vil jeg sige, at jeg ved at der findes ånder, at det er muligt af få beskeder fra dem, vi kan mærke dem, deres nærhed og vi kan også føle at de er hos os hele tiden. Når billeder/fotos bliver taget behøves der ikke speciel kamera eller et mediums tilstedeværelse, der behøves heller ikke mørket, de fleste billeder, hvorpå vi senere ser at der er ånder på er ofte taget helt naturligt ved en given lejlighed, og mange, hvad vores fysiske øje ikke ser, kan et sensitivt kamera se, og derfor kan åndetilstedeværelsen først ses ved fremkaldelse af billedet.

“Kendsgerninger ingen naturlove kan forklare. Disse Fænomener er umulige, men de er alligevel sande”.
Prof., Dr. phil. Ch. Richet.

Endskønt de parapsykiske fænomener nu er blevet studerede og anerkendte som ægte af flere hundrede fysikere, kemikere, psykologer og læger og blandt disse fem-seks Nobelpristagere, så hersker der – især her i Danmark, ikke blot i det almindelige folk, men blandt de “dannede”, en aldeles forbløffende uvidenhed om kendsgerninger, som vil revolutionere hele vores syn på os selv og på Universet; således som det – om end i mindre grad – er tilfældet med den psykoanalytiske opdragelse. Endskønt enhver nu lærer, at alle stoffer, hele materien i sin inderste analyse består af energi i forskellige former, så opfører folk sig så naivt, som mente de, at hvad der ikke kan sanses, det eksisterer heller ikke.

I det folkeligt oplyste Danmark, hvor man kapper hovedet af dristige tanker, som ikke straks er indlysende for masserne, er bevidstheden så træg, og vanskeligheden ved at tænke nyt – ja blot ved at tænke sig om – så stor, at der vistnok kun er én videnskabsmand blandt de “officielle” som modigt i årevis har studeret livets love også på et område, hvor de synes så fantastiske, at de vanskeligt kan accepteres, førend man har vænnet sig til fænomenerne: Professor ved polyteknisk Læreanstalt, Dr. phil. Chr. Winther, der på tysk har udgivet Eksperimentelle Untersuchungen über Telekinese. Verlag Mutze. Leipzig 1930. Det er også Professor Winther, som er formand for vort meget lille “Selskab for psykisk Forskning”, mens den psykiske Forsknings Selskaber i udlandet har deres rige videnskabelige Institutioner og nyder den største anseelse.

Det gælder om alle ny Fænomener, at de først mødes med spot og vantro. Meteorstenene måtte næsten falde ned i hovedet på folk, før de erkendte, de kom fra “himlen”. Og at Jorden er rund og ikke verdens midtpunkt og mennesket nedstammer fra lavere former for liv, er vist ikke gået ind endnu i alles bevidsthed! Alt helt nyt synes til at begynde med et mirakel, derfor utroværdigt; først når man vænner sig til det, finder man det selvfølgeligt. Mærkeligt kun, at de som er mest uvidende og intet kender til sagen, da er de ivrigste til at stemple den som bedrag, overtro eller det rene vrøvl.

Og dog er det en uomstødelig Kendsgerning, at der fra Mennesket og meget stærkt fra enkelte Mennesker udgår Kræfter, der usynligt kan bevæge fjerne Genstande og materialisere sig delvis som Hænder, Fødder eller som hele Skikkelser med Ansigt, ja ikke blot Materialisationer, men hørlige Stemmer, Fremtidssyn, Bevægelse gennem Mure og lukkede Døre af Genstande. Og mærkeligst af alt: Disse Fænomener optræder ledede af en usynlig Intelligens, som efterkommer vore Opfordringer til den.

Så sikre og beviste (både ved Fotografier, Filmoptagelser, Paraffinafstøbning, Fingeraftryk, elektriske Apparater og kemisk Undersøgelse af Stoffet) som disse Fænomener er, ligeså usikker er man i Fortolkningen af dem.

Dog, jeg går lige til Sagen, ved som et Eksempel at omtale mit Besøg hos et af disse sjældne Mennesker, uden hvis Mellemkomst disse Fænomener i Almindelighed (thi der gives Undtagelser) ikke kan finde Sted. I gamle Dage kaldte man disse Mennesker Guder, Profeter, Engle, Dæmoner, Hekse – nu hedder de MEDIER.

Den sekstende Januar i År var jeg for første Gang Deltager i en Cirkel hos et Medium hvis Fænomener igennem År er blevne videnskabeligt undersøgte i Danmark (af Prof. Winther) og i England (af Harry Price), og anerkendte som ægte.   Et af de medier at Harry Price undersøgte var Anna Melloni Rasmussen. Han godkendte hende som en af de bedste mediumer, han havde undersøgt…

Vi var 10 omkring et solidt, stort Bord. Der var fuld elektrisk Belysning under Fænomenerne, og vi holdt ikke hinanden i Hånden eller sang Salmer som det ved spiritistiske Seancer er Regel. Tværtimod var vi fri i vore Bevægelser, og Mediet foretrækker der synges muntre Sange. Kun er en Harmoni i Kredsene og Mediets eget Humør den bedste Betingelse for Fremkomsten af “Energiformerne”. Mediet er en sympatisk frisk nærmest smuk Kvinde nær de fyrre; Anna Melloni Rasmussen  hun er mig fremmed ligesom Kredsen af Damer og Herrer. Der er ikke meget at undersøge. På Bordet står i fuldt Lys en lukket Glasklokke med to Stålkuglependuler i Tråd og en Klokke i en halvåben Træboks.

Naturligvis kommer jeg ikke uforberedt til Fænomenerne. Jeg har gennem fire År studeret den mægtige Litteratur, som er viet disse Undersøgelser; og jeg har alene i København været til hundrede Seancer med Medier, af hvilke dog kun to til Tider virkede med overbevisende Ægthed. Hvad jeg her skal opleve, ved jeg omtrent i Forvejen. Dog blev jeg forundret, da jeg – opfordret til at stille Mediets “Kontrol -ånd”, “Dr. Lazarus”) Mediumet er (Anna Melloni Rasnussen) Spørgsmål – får intelligente Svar fra ham ved Bankninger, først i Mediets Skulder, derpå i Bordpladen. Jeg opfordres til at foreslå en Melodi, som Dr. Lazarus så skal banke i Bordet. Jeg beder om “Der er et yndigt Land”, og straks bankes den midt i Pladen, og efter ny Opfordring en ny Melodi. Jeg får videre høre “Dr. Lazarus” efterligne en Høvls Høvlen og en Savs Saven Brænde. Også fra Væggen kommer der Banken, når vi spørger, og efter Aftale med “Dr. Lazarus” svarer Bankningen efter Alfabetet. Og nu begynder, efter hver af Deltagernes Ønske, Pendulerne at svinge i Kassen i den Retning, som opgives dem. Vi får dem til at svinge ganske som vi vil det; den ene i Cirkel, den anden lige frem og tilbage, begge i Cirkel og begge i lange Stød imod Glasvæggen. Videre beder vi også Lazarus om at lade Klokken flytte sig, og den spadserer tillige med Boksen hen ad Bordet.

Anna Mellonis breve, spejlvendt skrift.

Der hentes en Citar fra Væggen, og den lægges under Bordet, altså i temmelig Mørke. Endnu en “Kontrolånd”, der kalder sig Julie, hidkaldes, og hun høres tydeligt først stemme Instrumentet, så spille på Citaren og med musikalsk Forståelse. Dette gentager sig en Snes Gange, og jeg kigger under Bordet og ser Citaren. Så forlanger Mediet Papir; og mens hun underholder sig med os, skriver hun hastigt fra højre til venstre i Spejlskrift, lange Breve fra “Dr. Lazarus” til flere af de Tilstedeværende og også til mig.

Da Seancen efter tre Timer er til Ende, beder Mediet mig, da jeg allerede har rejst mig, lægge Øret til hendes nøgne venstre Skulder. Og til min Forbavselse banker “Dr. Lazarus” et farvel.