⊱ Sorg

Der findes ingen større kraft i Universet end kærlighed. Den kan ikke analyseres eller gå gennemgå laboratorietests, undersøges via kemikalier eller anden form for operation. Kærligheden kan ikke vejes eller måles; den er “The Power of Love”. Kærligheden er udødelig, det er hvad vi mennesker er skabt af. Hvis man tror, at man er skabt af Gud eller har har anden religiøs følelse heraf, skal vi huske på at kærlighed er kærlighed, og det er gældende indenfor alle sprog og religioner. Derfor skriver jeg dette, for i døden dør vores kærlighed ikke, men kan ofte blive stærkere, f.eks. igennem vores tankegang. De tanker vi sender vores afdøde er stadigvæk det største link imellem vores jord og den åndelige verden.

Jeg får mange breve omkring sorg, specielt når man mister et barn. Mange spørge om de samme ting, hvad sker der når de er ovre på den anden side? Det vil jeg forklare lidt om, og håber det kan hjælpe.

Når et barn dør, som når alle dør, bliver de mødt af et  familiemedlem eller en ven af familien. Ingen dør alene eller går over på den anden side uden hjælp, og det gælder både for dem som er døde via en ulykke, sygdom eller selvmord.

Når små børn kommer igennem et medium, bliver de altid bragt af et familiemedlem som hjælper dem. De kommer ikke alene. Det er kun, når de er vokset op på den anden side, så kan de komme alene. Men husk på at selvom de ikke kender nogle eller har mødt dem (hvis f.eks. et spædbarn dør),  så er der stadigvæk følelser fra den lille sjæl som gør, at de kender og ved, at dem som henter dem er familie og er der for at hjælpe og passe på dem.

Når man dør, så forlader man den fysiske krop. Det er kroppen, der bliver tilbage på jorden, og det er ånden der går over på den anden side. Ånden er ikke sulten eller tørstig, men der kan opstå episoder lige efter døden, hvor man føler den jordiske trang til at spise ryge eller drikke. Det kan man gøre et lille stykke tid, men det hjælper ikke ånden, for det er kun den  jordiske krop der skal have mad for at leve. Ånden er fri fra alt det jordiske vi kender. Ånden har ingen organer, heller ikke lysten til at producere børn, eller have et sexliv. Ånderne lever sammen som mand og kone og de føler en dybere kærlighed end før. Den er mere følsom og mere ægte. Det er den rigtige kærlighedsvibration. Kærligheden er mere frigjort, end da vi følte den i den jordiske krop.

I åndeverdenen går man heller ikke i designertøj eller har idoler. Man kører ikke i dyre biler eller bor i store huse. Der er ingen i den åndelige verden man skal imponere, og heller ingen der skal rydde op efter sig. Livet er mere  simpelt, mere harmonisk og mere kærlighedsfyldt. Der er ingen konger og dronninger. I det hele taget findes der ingen titler på mennesker. Hvis du f.eks. var en verdenskendt skuespiller på jorden eller mangemillionær, er det ikke sådan i åndeverdenen, der er alle lige.

Hvis et menneske mister sin kone eller mand, og de i det jordiske liv har elsket hinanden, været sammen i mange år og døden pludselig separerer dem, kan det ske, at man efter nogle år finder et andet menneske at leve sammen med, da livet jo går videre her på jorden. Det glæder ånderne, for der er ikke jalousi i den åndelige verden. De ved, at jeres kærlighed var speciel, da I var sammen på jorden, men det er menneskeligt at leve videre med en ledsager, og det betyder jo ikke, at dem som I har elsket ikke stadig kommer for at sige “hej”. Der findes ingen jalousi på den anden side, det er er jordisk fænomen ikke åndeligt!