En liten norsk historie

En liten norsk historie.

En elder mann fra Norge, Knut Rasmussen, Nordgården, Vestre Gausdal, var klaresyn. Hans navn bland dem der kom til han fra hele Norge også Danmark og  Sverige var Viseknut. Hans evne var at finde alt muligt ude på makerne fjel, sø og i hjemmet. Han kunne sig om de dyr der blev borte om de var døde og levende.
Skulle man grave en brønd, der gik man også til ViseKnut. Han fik et kort over huset eller bondegården han kunne pege hvor der skulle graves efter en brønd, han tog aldrig fejl. Han often tegnede huset med sin stav på jorden en også tegnede andre ting som træer og fjeld, uden at havde været der. Det var nøjagtig som han havde været der.
Han viste også om den spiritiske tid og healing han healede mange mennesker. Han lage henderne på dem, men kunne også fortælle dem hvad de skulle tage for deres sygdomme – mest husråd – når han lagde sine hender på det sted,  hvor de var syge, så rystede han og han fik de smerter.
I de dage var mange meget religiøse, det var han også. Han rejste rundt og holdte møder omkring ortodoks religion. Han blev derfor meget mishandlet af andre præster.
I hans alderdom var det hans glæde at blive kendt som ViseKnut. Den store digter Bjørnsterne Bjørnson skrev en lille brochure omkring hans usædvanlige evner som Bjørnstern ikke tvivlede. I 1878 holdt Bjørnson et foredrag om ViseKnut på Sagatun folkeskole ved Hammer.
Knut døde i 1876 og var 83 år gammel. Han fik sin visdom som barn…
Her følger en lille historie omkring Viseknut:
Min far misted sin røde hest på fjellet. Han kunne ikke finde den… og han gik til Viseknut. Da han kom der sagde ViseKnut: “Gå hjem, for din hest er allerede der, men se under heste håret i panden, der en hvit tot hår…
Det havde min far dog aldrig set før.
Rigtig da han kom hjem til sin gård, der var min fars røde hest, han gik hen og løftede håret og rigtig, der var en tot hår det var  hvit som Viseknut havde sagt.