Wiers-Jenssen, H.

Wiers-Jenssen, H.
De store medier (H. Aschehoug & Co, 1922)

…Følgen av disse seancer blev imidlertid, at man besluttede en videskapelig undersøgelse af mediet Einer Nielsen, og Grunewald erklærede sig rede til at være med i arbeidet. Foruden Grunewald besto undersøgelseskomitéen af professor Chr. Winter og dr. med. Krabbe. I gode tre måneder vare undersøgelsen.

Under disse havde dr. Krabbe særlig havt den opgave at foreta den legemlige undersøgelse for at konstantere, om mediet nogetsteds paa sin krop gjemte et stof, som senere kunde udgives for teleplasma. Og doktoren undersøgte mediet i fuld belysning, mundhule, næsebor, osv., alle opnævnelige legemsdele uden at finde noget mistænkeligt. Han regnede også den mulighed, at slørsmuler kunde sluges i smaa kapsler og saa opgulpes – hvorfor han foretog omhygelige maveundersøgelser paa mediet…

…Dr. Krabbe havde tillige den opgave at undersøge trancetilstandens ægthed. – Det kan nævnes, at dr. Krabbe til en begyndelse havde stillet sig temmelig skeptisk ovenfor mediet, hvis ægthed som sagt havde været et stridens æble. Han ble under seancerne overbevist om både trancernes ægthed og teleplasmets realitet. – Han konstranterede, at mediet havde to tranceformer, den dybe og den svagere trance. Den dybe trance ciste sig ved en komplet følelsesløshed ovenfor legemlig smerte.

Dr. Krabbe havde således stukket Nielsen med knappenåler paa de mest ømfindtlige uden at spore nogen som heslt reation. I den lettere trancetilstand derimot var mediet overordentlig følsomt.

Grunewald stod ogsaa til en begyndelse svært tvivlende ovenfor mediet, – fra den ene hold frlød det jo, at Einer Nielsen var et medium af de store, fra det andet, at hans ægthed var mildest talt tvilsom. Det var under tvivl han – trods de vellykkede to senacer under kongressen – trådte ind i undersøgelseskomiteen. Men han – teleplasmaexperten, væbnet med alle sine apparater, – kom efter en række seancer til den opfatning, at her lavede han med en ægte medium at bestille.

Under stadig strængere kontrolbetingelser, – hvad Nilsen ikke alene fandt sig i, men også selv krævede, – fortsattes seancerne… I december 1921 afsluttedes denne seancerække, og en erklæring blev publiceret om undersøgelsernes resultat. Erklæringen lyder således: ”Vi undertegnede har i løpet af de sidste tre måneder afholdt en række seancer med mediet Einer Nielsen. I disse seancer iagttog vi gjentagne gange fremkomster af hvide stofmasser. I seancernes forløb blev kontrolfornastaltningerne stadig systematisk skjærpet, og ved den sidst afholdte senace, den 10. December havde vi sådanne betingelser, at disse efter vor fulde overbevisning betyr en absolut kontrol.

Den kontrol bestod i en fulstændig afklædning af Hr. Nielsen, nøiagtig undersøgelse af hele legemet, – dette indsyet i sort tricot med påsyet tylls-hætte over hoved og hænder, og sluttelig anbringelse i forud undersøgt g bagefter plomberet bur med vægge af tyll.

Under disse fremkom i ægte trace undefor tricot tyllshætte, men indenfor burets vægge flere gange slørlignende hvide stofmasser. Ved sidste fremvisning blev fænomenet fotograferet med fem stereokameraer. Fotografierne stemmer nøie overens med den direkte iagttagelse. Efter seancen blev bur, tricot og Hr. Nielsen på ny undersøgt, – og intet slørlignende hvidt stof fandtes.

På grundlag heraf betænker vi os ikke på at udtale, at Einer Nielsen er en ægte trancemedium, og at der i forbindelse med hans legeme kan optræde hvide stofmasser paa en maade, som foreløpig ikke kan opklares, men i hvert fald ikke beror paa taskenspillerkunster.

København den 13. December 1921
F. Grunewald, ingeniør
Knud H. krabbe, dr. med.
Chr. Winther, prf. Dr. phil.