● April. Marion om problemet med mørke under seancer.

Af Marion Dampier-Jeans
d. 01.04.2014

Seancer: Det er for mange et stort problem i dag, at størstedelen af de fysiske fænomener vist offentligt, foregår i fuldkommen mørke, og ofte med den begrundelse, at det er hvad åndeverdenen kræver, for lyset vil skade dem og mediummet. Dette er alt sammen fint, men der findes altså også andre måder at udføre dette på –  med lys. Med lys menes der f.eks infrarødt, blåt eller andre lys, der muliggøre for os at se hvad der foregår i seancerummet. Det Danske fysiske medium, Einer Nielsen (gik over i 1965), forklarede i 1990 gennem en fysisk cirkel jeg sad i hjemme i London, at et nyt lys, som han kaldte illumination, var under udvikling af åndeverdenen; et lys der hverken skader mediummet eller ånden.

For mange af dem der oplever en seance,  vil der altid være en mistanke om snyd, specielt i denne tid hvor klogskab har erstattet overtro såvel som den fundamentale viden om åndelig kommunikation. Jeg har forståelse for, at mediummer skal arbejde inden for deres  mediumskab og kunnen, men man skal være klar over, at dette kan foregå både i mørke og i lys.

Der er mediummer der får dem selv bundet fast til stolen, men bliver efterfølgende ikke tjekket i løbet af demonstrationen. I mørke kan ingen se, om de fortsat er fastspændte. Modsat er der også mediummer, der benytter det røde lys og beder sitterne kontrollere dem inde i kabinettet i løbet af seancen, samt mediummer der får tjekket alle 4 lemmer, igen med lys. Dette er ikke noget nyt og blev anvendt af Einer Nielsen i sin tid som fysisk medium, hvor sitterne skulle holde fast i både hans arme og ben.

Mit ønske er at opmuntre deltagere af seancer til fortsat at praktisere den form for mediumskab, men i mørke? – Nej. Og hvis ikke vi handler på det og opmuntrer, så forbliver det i mørke. Jeg er en af de få der har set fysisk mediumskab og udviklingen af ektoplasma, der formede sig til en afdød, ung mand. der efterfølgende gled over til sin tilstedeværende mor og snakkede med hende. Dette er fysisk materialisation og blev udført regelmæssigt i lyset.

Når spørgsmålet om snyd bliver diskuteret, sker det altid på baggrund af mørket. Dette, skal vi huske, har været et problem gennem hele Spiritismens historie. Der har været problemer med at nogle såkaldte mediummer er blevet taget for snyd, men det stoppede ikke pioneerne fra at arbejde for sagen, så hvorfor skulle det stoppe mediumskabet i dag?

Måske er vi i dag bedre stillet med at opdage snyd ved hjælp af elektronisk udstyr, der blandt andet kan blive placeret under stole til at kontrollere, om der sidder nogen i stolen eller ej under seancen. Der findes også stereofonisk digital lydoptagelse så sensitiv, at det kan opfange lyde selv ude fra og omkring rummet hvis nogen bevæger sig. Infrarødt lys vil gøre det muligt at se hvad der foregår. Denne form for lys bliver også benyttet af militæret selv. Tilbage i tiden var der en bekymring over hvordan lysets stråling ville påvirke mennesker, men vi er nu kommet over dén bekymring.

Niveauet af energier nødvendige i dag er meget lavere end de var engang, hvor fotografiske film eller plader brugtes.  Termiske billeddannende kameraer kan nu give genkendende billeder ved bare naturlig infrarød energiudstråling fra menneskekroppe – dermed er mediummet ikke underlagt nogen anden stråling.

Der er tidspunkter hvor vi må indse, at noget ikke nødvendigvis er et bevis eller bedrag. Der er historiske kilder der fortæller at mediummer eller ”ånderne” har påstået, at mediummet har bevæget sig rundt i lokalet omsvøbt i ektoplasma, og med det argument, at der ikke var energi nok til at skabe en adskilt materialisation. “Mediummer” har gået rundt med trompeter i deres hænder, men blev de taget, gav de en “ond ånd” skylden for deres opførsel, men gemmer der sig mere bag den påstand? Er der bare nogen der synes at det er okay at snyde andre? Bemærk at jeg ikke siger, at dette er måden mediummer arbejder på, men at der KAN forekomme snyd i vores, som i alle andre professioner.

Med total mørke er det stort set umuligt at identificere hvilke fænomener der finder sted, når man ikke er i stand til at se hvor mediummet befinder sig i rummet.

Hvad der virkelig er nødvendigt inden for denne form for mediumskab, er større viden, for at undgå skadelige påstande fra dem uden større kendskab, viden eller indsigt i seancefænomener. Personligt synes jeg at der er alt for mange løse ender som man kan skrive om og prøve at forklare udelukkende med tillid til guiderne.

Hvorfor var fortidens mediummer ikke advaret på forhånd om at noget ville gå galt? Vi regnede bare med, at vejlederne/guiderne vidste alt og gjorde deres bedste for at beskytte, men hvorfor de i nogle tilfælde ikke beskyttede, er et spørgsmål stillet af mange.

Spiritismen: Spiritismens omdømme har ofte lidt på grund af brugen af mørket, og er derfor også  selv blevet forbundet med noget mørkt, okkult og ondt. Hvorfor skulle vi derfor ikke til at undersøge og udvikle mediumskabet i lyset, når det er muligt? Det glæder mig at se, at nogle i dag allerede gør det, og dermed bevæger sig væk fra mørket og lader andre se, hvad der foregår under de oplyste seancer. Mange mennesker er nysgerrige og stiller fornuftige spørgsmål, og eftersom at vi lever i en verden med moderne teknologi og mere viden, kan vi ikke bare svare: “sådan er det bare…”. Teknologien skal inddrages i vores seancer og bruges aktivt til at undersøge i al alvorlighed, og derudover er vi også selv nødt til at lære og udvikle vores forståelse for, hvad der foregår til seancerne. Spiritismen arbejder ikke med mørke kræfter eller er okkult på nogen måde. Teknologien kan være med til at gavne og styrke vores arbejde inden for åndelig kommunikation, og den skal bruges!