● Organtransplantation

Spiritismen er en varm fortaler for organdonation.

Buddhister mener, at organ- og vævs donation er op til det enkelte individ og dets samvittighed. Buddhismen taler dog generelt for donation af organer og væv, og betragtes som en barmhjertig handling.

Katolicismen betragter organdonation som et tegn på velgørenhed, kærlighed og opofrelse. Organ- og vævsdonation er moralsk og etisk helt acceptabelt. Pave Benedict XVI er registreret donor og kalder det en kærlig handling.

Islam tror stærkt på princippet i at redde menneskeliv. A. Sachedina fra Transplant Proceedings siger: ”Hovedparten af de Muslimske studerende, fra de forskellige grene af Islam, har påberåbt sig retten til at redde menneskeliv, og har givet tilladelse til, at organdonation er en nødvendig handling for at sikre det noble mål.

Jehovas Vidner mener ifølge bladet Vagt Tårnet, at spørgsmålet om organdonation er op til det enkelte individ. Det er almindelig kendt, at de fleste tror, at Jehovas Vidner er mod organdonation på grund af deres holdning til blodtransfusioner, men faktisk går de ind for organdonation hvis betingelsen om, at alt væv og blod skal være renset fra organet, før det bliver transplanteret.

Jødedommen. Alle de fire grene inden for jødedommen støtter op om, og opfodrer til donation. Ifølge Den ortodokse Rabbi Moses Tendler, som siger: ”Hvis man har mulighed for at donere et organ for at redde et andet menneskeliv, har man pligt til at gøre det,  selv om man aldrig får kendskab til, hvem modtageren er.”

Det grundlæggende princip i den jødiske tros etiske holdning er: ”Det uendelige værd af et menneskeliv inkluderer også hornhinder, idet bevarelsen af synet anses for en livsbevarende operation”.

Lutheraner. I 1984 vedtog Lutheranerne en resolution som bekendtgjorde, at organdonation bidrager til menneskets humanitære velbefindende. Man kan udtrykke en form for opofrelse over for et medmenneske i nød. Man opfordrer menigheden til at blive organdonor, og tage alle de nødvendige skridt til at få legaliseret sit synspunkt over for familie og andre i form af et underskrevet donorkort.

- – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - – - - -

Af Suzy Parker, homøopat.

Når du konsulterer en homøopat, er et af de spørgsmål, du vil blive spurgt om, din helbredsmæssige ”familiehistorie”. Det er fordi, vi anerkender at et menneske er et direkte resultat af dets genetiske arv, f.eks. dets personlighed, øjen- og hårfarve og psykisk styrke eller svaghed. Dette kaldes arveanlæg.

Arveanlæg er en meget vigtig del af det helhedsbillede, vi får af en klient. Det er anerkendt, at hvis et menneske får en blodtransfusion, kan det påføres donorens arveanlæg. Det gælder også ved organtransplantation – dette kaldes cellulær hukommelse.

På den engelske tv-kanal 4 blev der i en udsendelse diskuteret fakta omkring hvorvidt et hjerte kan ”tænke” eller ej. Her kommer et citat fra en af eksperterne taget fra referatet af udsendelsen:
”Fantastiske nye beviser har fået forskere og specialister til at tænke om igen. Det er blevet anslået, at mellem 5-10 % af alle hjertetransplanterede har en særdeles udsædvanlig oplevelse af at fået nye interesser, smag og lidenskaber som stammer fra den uheldige hjertedonor.

Hjertespeciallister som oprindelig tog afstand fra disse fænomener, og forklarede dem som en bivirkning fra den medicin organmodtageren indtager, er nu blevet tvunget til at se nærmere på de foreliggende beviser.”
(Kilde: Mindshock: Transplanting Memories? Channel 4 television, UK, 26 June, 2006 at 10pm BST).

Kanal 4 beskriver selv dette program på følgende måde: “I de senere år har adskillige hjertetransplanterede rapporteret om uventede sideeffekter som f.eks. vaner, erindringer og ønsker som de ikke havde før transplantationen. Undersøgelser viser, at disse tilfælde ikke er isolerede.

Filmen ”Transplanting Memories” møder patienter, som forsøger at forstå, hvad der er sket med dem. Den følger organtransplanterede, når de får kontakt med familien til donor i et forsøg på at forstå deres nyfundne egenskaber i livet, og den viser forskere, som er pionerer inden for forskning af den biokemiske basis af erindringer i vores egne celler.

Er videnskabens forståelse af hvordan hukommelsen fungerer så lige til, som det fremføres??

(Kilde: http://www.channel4.com/health/microsites/W/who gets the heart/).